Pixar annoncerer den originale "Soul"

Animationsfilmen kommer allerede næste år og vil besvare livets helt store spørgsmål!

Hæderkronede Pixar har hevet en kanin op af hatten ved at annoncere "Soul". Dermed kommer der hele to animerede film i 2020 fra skaberne af perler som "Op", "Inderst inde" og "Coco".

Den nye film skal efterfølge fantasy-filmen "Onward", og "Soul" beskrives som en rejse fra New Yorks gader til de kosmiske riger for at opdage svarene på livets vigtigste spørgsmål.

Se også: Bedste Pixar-film?

Dette ret vilde pitch vidner om, at Pixars ambitionsniveau som sædvanligt er tårnhøjt, når det kommer til at fortælle rørende og gribende historier, der formår at tryllebinde både børn og voksne.

Pete Docter, der stod bag "Op" og "Inderst inde", vender tilbage i instruktørstolen, og "Soul" får biografpremiere 19. juni 2020.

Kommentarer

Pixar annoncerer den originale "Soul"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen