Pixars "Soul" skipper biograferne og ryger direkte på Disney+

Musikken og livet hyldes i det, der ligner endnu en rørende Pixar-perle. Men ligesom Disneys "Mulan" undgår "Soul" biograferne på grund af coronapandemien.

Disneys "Mulan" gjorde det, og nu sker det samme for Pixars næste animationsfilm: "Soul" skipper biograferne og får således ikke verdenspremiere på det store lærred til november, som det oprindeligt var planen.

I stedet får familiefilmen premiere på Disney+ den 25. december – endda uden ekstra gebyr, som det ellers var tilfældet med "Mulan". På internationale markeder, hvor Disney+ ikke er tilgængelig, vil "Soul" dog få biografpremiere i et eller andet mindre omfang.

Læs også: Disneys "Mulan" klarer sig skidt i Kina

"Soul" forsøger angiveligt at besvare livets og dødens helt store spørgsmål, og således fremstår filmen som en slags "åndelig fortsættelse" til Pixar-perler som "Inderst inde" og "Op".

I instruktørstolen finder vi Pixar-veteranen Pete Docter, som netop instruerede de to førnævnte film, og på rollelisten finder vi bl.a. Jamie Foxx og Tina Fey. Du kan se den seneste trailer her:

Kommentarer

Pixars "Soul" skipper biograferne og ryger direkte på Disney+

  • ★★★★0

    En anden trist konsekvens bliver formentlig, at mange af de her film fremover ikke udkommer på Blu-ray/4K UHD :-/

    The Insider 9-10-20 13:32

  • ★★★★0

    En anden trist konsekvens bliver formentlig, at mange af de her film fremover ikke udkommer på Blu-ray/4K UHD :-/

    Det håber jeg godt nok ikke - og mon Disney ikke også er klar over det store segment af samlere, som vi er?

    De $ - vil de nok, trods alt ikke gå glip af.

    Wayne 9-10-20 13:44

  • ★★★★1

    Det håber jeg godt nok ikke - og mon Disney ikke også er klar over det store segment af samlere, som vi er?

    De $ - vil de nok, trods alt ikke gå glip af.

    Jeg tror snarere, Disney tænker, at ved at bevare deres titler på Disney+ kan de potentielt lokke en masse mennesker til at betale for adskillige måneders abonnement og tjene endnu flere gysser. Derudover har jeg fx ikke hørt et eneste kvæk om en Blu-ray/4K-udgivelse af "Hamilton", "The Mandalorian", "Mulan" osv. Det lander til, at de beholder deres exclusives på Disney+, hvilket øjensynligt giver mening forretningsmæssigt, men selvfølgelig stadig er øv :-/

    The Insider 9-10-20 13:55

  • 0

    Ja, også fordi streaming af 4K alligevel ikke slår fysiske skiver og hvad med de folk, der alligevel ikke har høj nok hastighed internet, men alligevel har en konsol og et fjernsyn, der kan vise 4K?

    Det er øv for dem. :-(

    The Paki Don 9-10-20 14:00

  • ★★★★0

    Jeg tror snarere, Disney tænker, at ved at bevare deres titler på Disney+ kan de potentielt lokke en masse mennesker til at betale for adskillige måneders abonnement og tjene endnu flere gysser. Derudover har jeg fx ikke hørt et eneste kvæk om en Blu-ray/4K-udgivelse af "Hamilton", "The Mandalorian", "Mulan" osv. Det lander til, at de beholder deres exclusives på Disney+, hvilket øjensynligt giver mening forretningsmæssigt, men selvfølgelig stadig er øv :-/

    Vi kan håbe at de satser på at udgive det på et tidspunkt, hvor de ikke er så varme online. Jeg vil godt nok være træt af at få brudt min samling af Disney klassikere og Pixar :-/

    Wayne 9-10-20 14:07

  • 0

    Blu-Ray og især i 4K er et nichemarked som kun bliver mindre for hvert år der går.

    Whispering Horse 9-10-20 14:19

  • ★★★★0

    Hvordan ser det egentlig ud med internet i USA, som vel er deres primære marked? Jeg ved ikke om alle har adgang til hurtigt net. Hvis der er mange med lav hastighed, skal de jo have mulighed for at købe filmene. Bare her i DK, er der jo mange, der slet ikke kan bruge tjenester. Selv i større byer.

    davenport 9-10-20 14:24

  • ★★★★1

    Vi kan håbe at de satser på at udgive det på et tidspunkt, hvor de ikke er så varme online. Jeg vil godt nok være træt af at få brudt min samling af Disney klassikere og Pixar :-/

    Jeg krydser også fingre! Men ligesom en ordentligt hjemmevideoudgivelse af biografudgaverne af "Star Wars" tror jeg desværre, vi må skyde nogle hvide pile efter dem :-/

    The Insider 9-10-20 14:29

  • ★★★★1

    Jeg krydser også fingre! Men ligesom en ordentligt hjemmevideoudgivelse af biografudgaverne af "Star Wars" tror jeg desværre, vi må skyde nogle hvide pile efter dem :-/

    Lad os satse på at der bliver lagt pres på dem - stemninger og shit-storms kan flytte en del.

    Jeg vælger at gå positiv på week-end ;-)

    Wayne 9-10-20 14:34

  • ★★★★1

    Jeg vælger at gå positiv på week-end ;-)

    Ditto! Kæresten kommer først hjem i aften, så jeg kan sgu bestille McD med Wolt uden at skulle tænke på bebrejdende blikke, woohooo!

    The Insider 9-10-20 14:35

  • ★★★★1

    Ditto! Kæresten kommer først hjem i aften, så jeg kan sgu bestille McD med Wolt uden at skulle tænke på bebrejdende blikke, woohooo!

    Lyder ikke dumt - arbejder hjemme i dag, så dejen er rørt til en gang calzoner med bacon, corizo, svampe og kebab. Og så skal proppen af en god rødvin

    Hov, var vi ikke i madtråden :-D

    Wayne 9-10-20 14:41

  • ★★★★1

    Lyder ikke dumt - arbejder hjemme i dag, så dejen er rørt til en gang calzoner med bacon, corizo, svampe og kebab. Og så skal proppen af en god rødvin

    Hov, var vi ikke i madtråden :-D

    Tør ikke gæste den tråd. Jeg er alt for ukulinarisk til at gøre mig fortjent til at gæste den. Og velbekomme!

    The Insider 9-10-20 14:44

  • ★★★★1

    Tør ikke gæste den tråd. Jeg er alt for ukulinarisk til at gøre mig fortjent til at gæste den. Og velbekomme!

    Tak - og i lige måde ;-)

    Jeg nyder skam en meny fra McD, en gang i mellem 

    Wayne 9-10-20 14:46

  • 0

    YES.........når nu man alligevel kom til at købe et årsabb. På D+ :)

    men meget enig i at det er trist filmene ikke udgives på Blu-ray. Vil også helst have dem i egen samling. Tror desværre I har ret i at de ikke bliver udgivet senere pga D+. Og det er jo egentlig logisk rent forretningsmæssigt. Har heldigvis Disney-aktier, der stiger stille og roligt, så er det lidt lettere at leve med :)

    Gormanden 9-10-20 18:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen