Plakaten til "Lego Star Wars Terrifying Tales" hylder gyserklassiker

Heeeeeere’s Poe!

Snart lander den kulørte Halloween-special "Lego Star Wars Terrifying Tales" på Disney+, og nu er plakaten så blevet offentliggjort.

Den hylder, som det kan ses herunder, Stanley Kubricks berømte gysermesterværk "The Shining" (på dansk: "Ondskabens hotel"). Plakaten viser nemlig en kampdroide, der (bevæbnet med en økse) er ved at hugge sig igennem en dør, mens en skrækslagen Poe Dameron og flere andre ikoniske "Star Wars"-figurer ser til.

Se også: Se den fornøjelige trailer til "Lego Star Wars Terrifying Tales"

I den nye Lego-film nødlander Poe og robotten BB-8 på vulkanplanten Mustafar, hvilket bliver startskuddet på et (u)hyggeligt eventyr. 

Hele herligheden kan opleves på klo(d)s hold, når "Lego Star Wars Terrifying Tales" rammer Disney+ den 1. oktober.

Kommentarer

Plakaten til "Lego Star Wars Terrifying Tales" hylder gyserklassiker

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen