Playmobil udgiver endnu et fedt "Star Trek"-samlesæt

Qapla'!

I disse timer er Moovy og FORMAT Biografs stort opsatte "Star Trek"-festival i fuld gang. Men når dagen er omme, er der lykkeligvis meget mere "Star Trek" at se frem til – både flere tv-serier, flere film og (ikke mindst) flere Playmobil-samlesæt.

Sidste år udgav det tyske legetøjsselskab nemlig en kæmpe plastikudgave af Enterprise-rumskibet fra den oprindelige "Star Trek"-serie – komplet med indbygget lys og lyd samt små Playmobil-versioner af Kirk og Co.

"Star Trek" har altid været ekstremt populært syd for den danske grænse, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at Playmobil har endnu mere "Star Trek"-legetøj på tegnebrættet.

Læs også: "Playmobil: The Movie" er allerede et historisk flop

Som TrekCore rapporterer, så udgiver Playmobil snart endnu et "Star Trek"-rumskib som samlesæt: den klingonske bird of prey fra "Star Trek III: The Search for Spock". Du kan se flere billeder af modellen herunder.

I dén film spillede Christopher Lloyd den klingonske kaptajn Kruge om bord på rumskibet, som i filmen tørner sammen med Enterprises galante Starfleet-besætning.

Og du får ikke blot Kruges rumskib, men også Playmobil-udgaver af den klingonske kommandant, tre af hans soldater samt Kirk og Spock. Samlesættet udkommer allerede i december ifølge Playmobils amerikanske hjemmeside.

Og pakken indeholder faktisk endnu flere plastiklækkerier, som kan nærstuderes herunder:

Kommentarer

Playmobil udgiver endnu et fedt "Star Trek"-samlesæt

  • 1

    Venter bare på Enterprise D....og så bliver det bare TAG MINE PENGE!

    Og hvad hvis de laver en D'deridex-class...

    Goodspeed24-09-22 19:32

  • ★★★★3

    Det ser sgu fedt ud. De har ramt designet af Klingon-skibet spot on, så vidt jeg kan se. Og det samme gælder med figurene, der følger med. Det er virkelig en fornøjelse at se, hvor meget Playmobil går op detaljerne, når de laver de her film og tv-serie relaterede produkter.

    Jeg mangler stadig at få købt det store Entreprise skib, men satser stærkt på at få det købt i starten af det nye år, hvor der er mere luft i min økonomi. 

    Det bliver i øvrigt også startskuddet på mit næste og sidste projekt ift. merchandise og figurer, nemlig at få lavet en "Star Trek" samling rundt om filmene og de to hovedserier - på samme måde som jeg har gjort det med "Star Wars". :)

    NightHawk25-09-22 17:02

  • ★★★★1

    Skibet? Hvad snakker i om, der er da ikke noget skib eller rumskib på de billeder her?

    Elwood25-09-22 22:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen