Han ville være en ordentlig kleppert - og ret skræmmende i sin fremtoning.
Han har desuden allerede spillet en DC helt - Hawk.
Vi bebrejder jer ikke, hvis I har svært ved at holde styr på, hvem der i øjeblikket spiller – og skal spille – Batman i DC's film- og serieprojekter.
Alene siden 2022 har vi bl.a. set Ben Affleck, Michael Keaton og Robert Pattinson spille nattens ridder, og det er ikke helt usandsynligt, at Todd Phillips' kommende "Joker: Folie à Deux" hyrer en ny skuespiller til at spille en lidt ældre udgave af Bruce Wayne end ham, vi mødte i den første "Joker".
Flere af disse "batmænd" kæmper for Gotham i forskellige filmuniverser, og den menige biografgængers forvirring bliver formentlig kun styrket, når endnu en Batman-film udkommer – den annoncerede "The Brave and the Bold" – som foregår i James Gunns nye DCU-univers, der kickstartes i 2025 med Gunns "Superman: Legacy". Og sideløbende med dén film får vi formentlig flere "Joker"- og "The Batman"-fortsættelser, som altså foregår i separate tidslinjer og har hvert sit bud på Batman.
Men hvem skal så spille Batman i James Gunns DC-saga? Flere fans har foreslået den bomstærke Alan Ritchson fra Amazon Studios' slagkraftige "Reacher"-serie. Kevin Smith har endda sagt, at Ritchsons helt i dén serie, ekssoldaten Jack Reacher, blot er "Batman uden en kappe," og nu kommenterer Ritchson selv på spekulationerne over for hjemmesiden Fortress of Solitude.
"Der florerer en masse rygter om, at jeg skal spille Batman," konstaterer Ritchson og fortsætter: "Og jeg ville elske at spille Batman. Du ved, 'Batman uden en kappe' er faktisk en skøn analogi. Men altså, Batman har en hule, og Reacher har ikke engang et hus. Han har kun en tandbørste. Batman har en masse cool ting. Han er stenrig og har huler, taglejligheder og projektørlys, der kalder på ham. Batman er sejere."
Der er sikkert mange skuespillere, der er ivrige efter at få fat i rollen som Bruce Wayne og hans heroiske alter ego, men oven på Ritchsons bemærkninger fremstår han jo nærmest skræddersyet til jobbet.
Moovy TV interviewede i øvrigt for nylig tre af Ritchsons "Reacher"-kollegaer – herunder danske Maria Sten. Det interview kan du se her:
Han ville være en ordentlig kleppert - og ret skræmmende i sin fremtoning.
Han har desuden allerede spillet en DC helt - Hawk.
Han er i hvert fald røv sej i Reacher. Og sæson 2 sparker røv indtil videre :)
Hellere mere Reacher!
Jeg har ikke set serien, men ham Alan Ritchson ser ret pumped ud, og det synes jeg egentlig ikke, at Batman skal være.
Batman er verdens bedste detektiv, så han har ikke tid til at bruge det meste af dagen på at løfte jern. Desuden går en stor del af hans fortune til gadgets, der gør det nemmere at bekæmpe skurkene. Og ville playboyen Bruce Wayne gide bruge så meget tid på sine muskler? :)
chandler7529-12-23 19:25

Se serien, chandler...
Jeg ved ikke hvad de går efter, men hvis hele bat-familien er introduceret på dette tidspunkt, så skal han nok være 35-40 år, og så kan han da være et bud. Selve den fysiske fremtoning er jeg sådan set ligeglad med. Nærmest hver gang en skuespiller er blevet præsenteret som den nye Batman er det blevet kritiseret, både før man har set filmen eller så meget som en trailer.
Hvis ellers manuskriptet er godt så skal den der bliver cast'et sikkert også gøre det godt.
Ben Affleck var den perfekte Batman, rent fysisk. Han havde en ret fed kampscene i BvS, hvor han gav sig i kast med en gruppe skurke, og her kom fysikken ham til hjælp, ganske som i hans tegneserie oplæg.
Jeg kan sagtens se Ritchson som en yngre Batman, men jeg har elsker ham siden Blue Mountain State. Jeg under ham den succes, som han har for tiden.
Kan evt. Være han kan fylde batman dragten ud :)
Jeg er også ret begejstret for ham i Reacher - første sæson kørte han mere solo, men han fungerer også godt som fåmælt leder.
Forhåbentlig får vi mange flere sæsoner - der er masser af historier endnu.
Han ville være en ordentlig kleppert - og ret skræmmende i sin fremtoning.
Han har desuden allerede spillet en DC helt - Hawk.
Jeg skulle lige til at skrive: "WHAT! - var det ham der var Hawkman i DC's Legends of Tomorrow"?
Men så kom jeg til at tjekke imdb og kan se, at det er i Titans, at han har en rolle.
Men han var sjovt nok også med i et enkelt afsnit i Legends of Tomorrow. Dog ikke som Hawk eller Hawkman.

Godt spottet :-)
LoT rollen husker jeg ikke.
Har faktisk også spillet Aquaman i Smallville