Reboot af horror-hittet "Paranormal Activity" er på vej

Manden bag "Freaky" og "Happy Death Day" skal nyfortolke den succesfulde gyserfranchise.

Det er ikke engang 15 år siden, at den første "Paranormal Activity" landede i biffen, men gyseren blev så stort et hit, at der allerede er blevet produceret fire fortsættelser og to spin-offs siden da.

Gyserfranchisens succes kan bl.a. tilskrives dens gennemgående, effektive og prisbillige præmis: en række mennesker terroriseres i deres hjem af usynlige ånder, alt imens vi overværer rædslerne via husenes overvågningskameraer og karakterernes "hjemmevideooptagelser".

Læs også: Ny "Cloverfield"-film er på vej

Franchisen har dog ligget i dvale siden "Paranormal Activity: The Ghost Dimension" fra 2015, men nu genoplives den af gyserproduceren Jason Blum ("Get Out", "Us") og filmmagerne Will Eubank og Christopher Landon.

Eubank ("Underwater") skal instruere den nye "Paranormal Activity"-film, som bliver et reboot, mens manuskriptet skrives af Christopher Landon, som både har skrevet og instrueret succesfulde gyserkomedier som "Happy Death Day" og "Freaky". Landon arbejdet i øvrigt som producer og manuskriptforfatter på flere af de foregående "Paranormal Activity"-fortsættelser, og han instruerede tilmed "Paranormal Activity: The Marked Ones".

Franchisens oprindelige skaber, Oren Peli, er også med om bord som producer, men den nye film betegnes altså som en "uventet fornyelse" af gysersagaen ifølge The Hollywood Reporter.

Den nye "Paranormal Activity" har også allerede fået en amerikansk premieredato: den 4. marts 2022.

Kommentarer

Reboot af horror-hittet "Paranormal Activity" er på vej

  • ★★★★1

    Fordi?

    Gasivodo14-02-21 19:59

  • ★★★★★2

    ...der er tale om en fiansielt succesfuld formular, som flere finansielt succesfulde filmmagere nu har lyst til at genanvende med finansiel succes som et praktisk talt givet udfald.

    The Insider14-02-21 20:34

  • ★★★★★2

    Deja-vu.

    Kruse14-02-21 20:55

  • ★★★★0

    ...der er tale om en fiansielt succesfuld formular, som flere finansielt succesfulde filmmagere nu har lyst til at genanvende med finansiel succes som et praktisk talt givet udfald.

    Takker for INFO, nu jeg ser mig selv som værende - knap så - kunstnerisk og finansielt succesfuld...

    #Kruse: You were saying? (suk) ;-) 

    Gasivodo14-02-21 21:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen