Regeringen varsler ny nedlukning af landets biografer

Omikron-variantens hastige spredning får myndighederne til at anbefale en nedlukning af de danske biografsale. Igen igen.

Den danske regering afholder i skrivende stund et pressemøde, og undervejs er det bl.a. kommet frem, at man vil bede epidemiudvalget om at blåstemple en omfattende nedlukning af det danske kulturliv – heriblandt alle landets biografsale.

Årsagen er selvsagt omikron-varianten af coronavirussen, som har fået smittetallene herhjemme til at stige voldsomt den seneste måneds tid. Alene det sidste døgn er 11.194 danskere testet positive.

Regeringens forslag skal dog først igennem det førnævnte epidemiudvalg, som består af politikere fra en række danske partier – dog flest (læs: syv) fra Socialdemokratiet.

Biograferne herhjemme er tidligere blevet lukket ned på grund af pandemien – nærmere bestemt i forbindelse med den første lockdown i foråret 2020 og senere i december sidste år.

Først et halvt år efter i maj 2021 blev det muligt at gå i biografen igen herhjemme, men det er ikke utænkeligt, at denne coronapause bliver kortere, og at man i stedet snarligt genindfører restriktioner som afstandskrav, tomme sæder mellem besøgende og mundbind.

December og januar er ellers normalt en travl og indbringende tid for de danske biografer – Marvel-blockbusteren "Spider-Man: No Way Home" er netop udkommet, mens kommende store titler som "The Matrix Resurrections" (22. december), "Syng 2" (22. december), "Hvidstengruppen II - de efterladte" (25. december), "Pig" (25. december), "The King's Man" (6. januar) og "Scream" (13. januar) nu udskydes på ubestemt tid.

OPDATERING 17.30: restriktionerne er blevet vedtaget med politisk flertal, og de danske biografer lukker om morgenen søndag den 19. december og forbliver lukkede frem til (minimum) mandag den 17. januar.

Kommentarer

Regeringen varsler ny nedlukning af landets biografer

  • ★★★★★★1

    Deltagerbegrænsning er en løsning, men så er der ingen kompensation, og det vil blive dyrere for stederne.

    Guldager18-12-21 14:54

  • 0

    Hvordan kommer de egentlig frem til størrelsen af kompensationen? Er det udfra en reel vurdering af, hvad går tabt* eller er det bare et standardbeløb, der gerne skulle sikre videre drift?

    *Hvordan det skal gøres op ved jeg ikke, men det er klart at f.eks. den nye spiderman må være lidt af en guldkalv at vinke farvel til. 

    ZimaBlue18-12-21 14:58

  • ★★★★0

    Det er vist primært lønkompensation, altså penge til de ansatte.

    chandler7518-12-21 15:03

  • ★★★★0

    Deltagerbegrænsning er en løsning, men så er der ingen kompensation, og det vil blive dyrere for stederne.

    Det er jo så også en politisk dum beslutning.

    chandler7518-12-21 15:03

  • ★★★★★★0

    Hvordan kommer de egentlig frem til størrelsen af kompensationen? Er det udfra en reel vurdering af, hvad går tabt* eller er det bare et standardbeløb, der gerne skulle sikre videre drift?

    *Hvordan det skal gøres op ved jeg ikke, men det er klart at f.eks. den nye spiderman må være lidt af en guldkalv at vinke farvel til. 

    Læste direktøren for Odense zoo var bekymret fordi, efter hvad han sagde, fik kompensation efter hvordan snittet for indtægt havde været i tidligere år, da de i år havde lavet nogle tiltag i julen som havde kostet og som de forventede ville give flere gæster. 

    T. Nielsen18-12-21 15:24

  • 0

    Sgu' godt, at Corona kom efter Streaming tjenesternes indtog...

    Pistolprinsen19-12-21 12:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen