Hmmm, smug-biograf...(tænker bare højt! Kære PET)

Rekordstor "Spider-Man: No Way Home"-indtjening giver håb til biograferne
I hvert fald til de udenlandske biografer...
Ikke alt skal handle om penge, men det gør det meste alligevel. I hvert fald for øjeblikket, hvor biografer verden over holder vejret og hånden for munden i frygt for, at COVID-19 lukker underholdningsbranchen ned.
Det til trods bryder enkelte solstrålehistorier alligevel igennem de mørke omikron-skyer, når vi spejder mod vest. "Spider-Man: No Way Home" oplevede nemlig den andenstørste weekendåbning i de amerikanske biografers historie med 260 mio. dollars – kun "Avengers: Endgame" med 357 millioner dollars har indtjent mere. Det skriver Variety.
Læs også: Disney udskyder hele fem Marvel-film – inklusive "Thor 4", "Doctor Strange 2" og "Black Panther 2"
Dertil er det seneste visit med Spider-Man allerede den film i hele pandemi-æraen, som har indtjent flest penge, idet den på under en uge har indtjent 600 mio. dollars globalt – og det forventes, at filmen træder ind i et eksklusivt selskab i løbet af december, hvor den bør runde 1 mia. dollars i global omsætning.
"Spider-Man: No Way Home" har desuden slået "Star Wars: The Force Awakens" af tronen som den bedste globale december-åbning, idet J.J. Abrams' film tilbage i 2015 hev 529 mio. dollars hjem i premiereweekenden.