Retten slår fast: Ole Bornedal må lave "Nattevagten 2"

"Nattevagten 2" har været en tur i Voldgiftsretten.

Tilbage i december 2016 kunne Moovy som de første afsløre, at Ole Bornedal arbejdede på en efterfølger til gyserhittet "Nattevagten" fra 1994. Nyheden kom direkte fra manden selv i forbindelse med et Moovy TV-interview, da Bornedals "Dræberne fra Nibe" havde premiere.

Dengang afslørede instruktøren, at han håbede på at kunne tage hul på optagelserne engang i 2017, og at både Nikolaj Coster-Waldau og Kim Bodnia ville vende tilbage i 2'eren.

Se også: Moovy TV går bag om komedien "Dræberne fra Nibe"

Siden har Bornedal lavet filmen "Så længe jeg lever" om den folkekære sanger John Mogensen, men det har været småt med nyheder om "Nattevagten 2", og det er der en god grund til.

Produktionsselskabet bag den oprindelige film, Thura Film, mente nemlig, at de havde rettighederne til at producere 2'eren, mens Bornedal insisterede på, at han som manuskriptforfatter alene kunne vælge, hvem der skulle lave den nye film. Striden endte derfor i Voldgiftsretten, som nu er kommet frem til, at Bornedal har rettighederne til 2'eren – og en eventuel 3'er, 4'er etc.

Sandra Anne Piras fra Danske Filminstruktører fortæller til TV 2, at Ole Bornedal "er lykkelig og går i gang nu. Hellere i går end i dag."

Kommentarer

Retten slår fast: Ole Bornedal må lave "Nattevagten 2"

  • 0

    ..fordi Hollywood udgaven var fantastisk, derfor så... mnjah, lad se ;-)

    Gasivodo15-09-18 03:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen