Ridley Scott laver 2. verdenskrigsfilm om Slaget om England

Ridley Scott er en travl herre. Ikke blot er han snart aktuel med "Alien: Covenant", han har også allerede manuskriptet til den næste film i franchisen klar til optagelser til næste år.

Scott skulle desuden nu være tilknyttet et nyt projekt som instruktør og producer. Filmen vil tage udgangspunkt i Slaget om England – militærkampagnen under 2. verdenskrig, hvor Royal Air Force fra 10. juli til 31. oktober 1940 forsvarede landet mod Hitlers Luftwaffe. Slaget blev skæbnesvangert og satte en stopper for Hitlers planer om at invadere England.

Det berømte slag er tidligere blevet filmatiseret i bl.a. 1969 med Michael Caine og Trevor Howard som RAF-piloter.

Samtidig er Ridley Scott tilknyttet filmene "All the Money in the World", der omhandler kidnapningen i 1973 af J. Paul Getty, samt "The Cartel for Fox" om en korrupt politibetjent i NYPD.

Og så har den 79-årige instruktør jo også lige mindst en håndfuld nye "Alien"-film på tegnebrættet...

Kommentarer

Ridley Scott laver 2. verdenskrigsfilm om Slaget om England

  • ★★★★★★0

    Det er MANGE år siden jeg har set "Slaget Om England", men mindes den som en film med ret rodet krigsscener i luften. Det bliver det næppe med en Scott bag. Jeg undrer mig dog over dette forsatte behov for at lave film om anden verdenskrig. Ikke at det generer mig nødvendigvis. Der er blot lavet så mange!

    T. Nielsen 4-04-17 14:24

  • ★★★★0

    Jeg er på. Der er netop lavet mange film om WW2, men indtil dato har kun Battle of Britain fra 1969 formået at levere rimeligt gode luftkampe, hvilket skyldes, at man lånte hele det spanske luftvåben, som bestod af Messerschmitts og Heinkel He-111'ere. Derudover havde man stadig fungerende Spitfire og Hurricanes.

    Selvom der måske ikke var tale om state of the art luftslag i nutidig forstand, så var det dog "the real deal" og scenerne fra filmen er blevet genbrugt i andre film siden, sidst en tjekkisk film indenfor de sidste 10 år.

    Det ser ud til, at vi er ved at nå dertil, at man ENDELIG kan lave flotte luftkampscener ved at kombinere rigtige fly, modeller og computere. Spielberg og Hanks arbejder vel stadig på deres BoB 3 som bliver med bombefly og jagere. Nolan er klar med Dunkirk og jeg formoder, at det er derfor Ridley finder det umagen værd at begynde på så monstrøst et projekt. 

    Battle of Britain er ufatteligt stort i scope, og lige præcis dér, har jeg stor tiltro til Ridleys evner.

    Jeg har længe ønsket ikke kun at se, men høre den ægte lyd fra de 12 cylindrede Merlin motorer :)

    Bruce 4-04-17 15:38

  • ★★★★0

    Den er jeg sgu også med på. Jeg er sucker for de store, epic movies. 

    Apropos aerial dogfights, så er de første udmeldinger om Dunkirk ret imponerende baseret på vist footage fra filmen og lyden skulle være vanvittig. 

    Babo 4-04-17 16:09

  • ★★★★0

    Den er jeg sgu også med på. Jeg er sucker for de store, epic movies. 

    Apropos aerial dogfights, så er de første udmeldinger om Dunkirk ret imponerende baseret på vist footage fra filmen og lyden skulle være vanvittig. 

    Jeg glæder mig også helt vildt! Den skal ihvertfald ses i Fields IMAX. 

    Bruce 4-04-17 16:17

  • ★★★★0

    Jeg glæder mig også helt vildt! Den skal ihvertfald ses i Fields IMAX. 

    Imax bliver det også herfra. For helvede det bliver stort i år. Dunkirk, Alien og Blade Runner. Det bliver ikke meget større :) 

    Babo 4-04-17 16:23

  • ★★★★★★0

    Måske jeg husker forkert mht luftkampene så eller blander dem sammen med dem fra Slaget Om Midway? Uanset kan jeg se jeg har rated Slaget Om England middel (5/10) og jeg er ellers normalt en sucker for den type ældre film som du ved. OG UANSET, så ser jeg gerne en udgave Scott står bag som sagt. Der er bedre garanti for flotte kampe end det meste andet:-D

    T. Nielsen 4-04-17 16:52

  • ★★★★0

    Jeg synes ikke rigtigt jeg kan komme i tanker om nævneværdige luftkampe på film, hvor man virkelig fik fornemmelse af, at være i cockpittet. Enten har jeg altid haft indtrykket af de er over the top eller bare intet særligt. Jeg fandt en top 10 på youtube, hvor Top Gun toppede. Kan nogen anbefale andet? :)

    Babo 4-04-17 17:13

  • ★★★★★0

    Jeg husker kampene i Memphis Belle som værende gode selvom filmen ikke var noget specielt. Det er dog nok 20 år siden, at jeg så den.

    David Lund 4-04-17 17:15

  • ★★★★0

    Jeg har givet "Slaget om England" 7/10, men kan stort set ikke huske den.

    Babo: Jeg var vild med "Iron Eagle" i 80'erne, men hvor godt den holder i dag er nok tvivlsomt :)

    chandler75 4-04-17 17:52

  • ★★★★0

    Jeg har givet "Slaget om England" 7/10, men kan stort set ikke huske den.

    Babo: Jeg var vild med "Iron Eagle" i 80'erne, men hvor godt den holder i dag er nok tvivlsomt :)

    Den tror jeg faktisk ikke jeg kender :)

    Nogen der har set Wings fra 1927? Stødte på den da jeg kiggede på nogle lister. 

    Babo 4-04-17 18:15

  • ★★★★★★0

    Jeg så Iron Eagle i 80'erne og burde have været vild med den. Det var jeg dog ikke! 

    T. Nielsen 4-04-17 19:11

  • ★★★★0

    Jeg mindes Tora Tora Tora fra 1970. Sekvensen hvor japserne letter i deres zeroer fra hangarskibe i daggryet og man følger dem til Pearl Harbor er virkelig flot. I den nyrestaurerede udgave er lyden virkelig god, når man hører flyene lette. Derudover kommer det en kampsekvens med zeroer og P40'ere. Ikke spektakulær, men bare det, at det er "the real thing" hjælper.

    Bombningen er Pearl Harbor har nogle sekvenser, som ser fuldkommen vanvittige ud, hvor det vitterligt ser ud som om, at noget er gået galt. Folk er uhyrligt tæt på kæmpe eksplosioner og ser ud til at springe for livet. 

    Jeg ved ikke, hvor meget Pearl Harbor filmen har brugt CGI til flykampene, men det er faktisk lavet ret godt.

    Peter Jackson har intentionen om at genindspille filmen "The Dam Busters". Rygtet har kørt siden 2009 og jeg kan se, at han stadig arbejder på det, eftersom man har bygget 10 replikaer af Lancaster bombefly. 

    www.urbanghostsmedia.com/2016/06/avro-lancaster-replica-dam-busters-remake/

    Desværre døde den sidste pilot fra den rigtige mission i 2015 og spørgsmålet er, om han kommer i mål med den.

    www.express.co.uk/comment/columnists/adam-helliker/597109/Pater-Jackson-Dam-Busters-film-WW2

    Det håber jeg ved gud. Det vil være spektakulært!

    Dog er der stadig én ting, som kan forhindre filmen at blive lavet! HUNDEN! Squadron leaderens hund hed Nigger og hvordan laver man en film i vor tid med det navn, uden at millioner går amok? I en ideel verden, burde folk bare anerkende historisk kontekst og se fortiden i lyset af tidens værdier, men desværre er vi langt fra det stade.

    www.dailymail.co.uk/news/article-2002027/Dambusters-dog-renamed-Digger-remake-iconic-film.html

    Bruce 5-04-17 09:54

  • ★★★★0

    Bruce, havde fuldkommen glemt Tora Tora Tora. Den trænger til gensyn, så jeg tror jeg bestiller den på bd. Husker den som rigtig, rigtig god og troværdig.

    Mht Pearl Harbor, så er der dæleme en del cgi, som ikke holder alt for godt. Men den har nogle fine sekvenser, som helt sikkert tåler et kig. Har du set den franske Sky Fighters fra 2005? Den toppede på en liste over bedste dogfights. 

    Babo 5-04-17 11:00

  • ★★★★0

    Ja man havde jo både en amerikansk og en japansk instruktør på filmen, så den var virkelig balanceret i sine betragtninger. Den kan være lidt langsom, men er man til detaljerne "på dagen", så er den virkelig god :)

    Nej jeg har aldrig hørt om Sky Fighters, men den vil jeg da lige tjekke ud tak :)

    Bruce 5-04-17 11:09

  • ★★★★0

    Ahhh den er baseret på comic serien om Tanguy og Laverdure som jeg læste som ung :) Fedt. Den vil jeg tjekke ud!

    Bruce 5-04-17 11:18

  • ★★★★0

    Nu røg den i indkøbskurven på bd.

    Ang Sky Fighters, så skriver Lasserdisken kort om den: 

    'Sky Fighters har fået megen ros for sine fantastiske actionscener, der hovedsageligt er skabt uden brug af computereffekter, filmfolkene har nemlig arbejdet tæt sammen med det franske luftvåben. Faktisk er hele sidste del af filmen skudt i luftrummet over Paris, og det er første gang, et filmhold har fået lov til det!'

    Babo 5-04-17 11:19

  • ★★★★0

    Det lyder som om den er værd at se alene pga det!

    Bruce 5-04-17 11:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen