Rihanna synger i "Star Trek Beyond"!

Det er ikke blot himmelrummets funklende stjerner, der optræder i det kommende sci-fi-actionbrag, "Star Trek Beyond". Det samme gør en af Jordens p.t. største musikstjerner: 28-årige Rihanna!

Det viser sig, at den populære popdronning, som har solgt over 200 millioner plader på verdensplan, er en vaskeægte trekkie. Til et "Star Trek"-arrangement i Los Angeles sidste måned blev der tilmed vist en video, hvor Rihanna udtalte sig lidt om sin passion for den futuristiske franchise (omtrent 39 sekunder inde i dette klip).

Og nu er det kommet frem, at Rihanna har lavet en sang til den næste "Star Trek"-film, "Star Trek Beyond", som har dansk biografpremiere 21. juli. Det ventes, at sangen - som i øvrigt har titlen "Sledgehammer" - vil køre under filmens rulletekster.

Ganske vist har "Star Trek"-franchisen tidligere gjort brug af diverse kendte popsange, men det er første gang, at en succesrig artist komponerer en originalsang til en "Star Trek"-film. Det vides endnu ikke, hvornår det bliver muligt at købe eller streame sangen.

Kommentarer

Rihanna synger i "Star Trek Beyond"!

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen