Rip, Rap og Rup på nye eventyr i "DuckTales"-reboot: Se den nye plakat

Var man barn eller ung i slutfirserne og starthalvfemserne, husker man nok med en vis nostalgisk glæde "Rip, Rap og Rup på eventyr", der har indgået i "Disney Sjov" på DR1 ad flere omgange. 

I perioden fra 1987 til 1990 kom der i serien 100 afsnit – og filmen "Jagten på den forsvundne lampe" i bedste Indiana Jones-stil. 

Serien omhandlede nogle vilde oplevelser, som Rip, Rap og Rup kastede sig ud i bl.a. med hjælp fra – eller på foranledning af – selveste Onkel Joakim og piloten Max Motor i jagten på skjulte skatte. De kom vidt omkring på hele kloden, ofte i hælene på ikoniske Disney-skurke som Bjørnebanden eller Hexia De Trick. 

Er man fan af serien, kan man nu se frem til et reboot på Disney XD i 2017. Og i den forbindelse er der nu kommet en plakat, hvor Anders And også optræder. Den kan ses herunder sammen med seriens logo.

Så noget kunne tyde på, at hidsigproppen deltager i løjerne i modsætning til sidst, hvor han var stået til søs og havde overladt sine nevøer i Onkel Joakims varetægt. 

Andre elskede Disney figurer som Georg Gearløs og Guld-Iver Flintesten samt Hexia De Trick og Bjørnbanden vender også tilbage i den nye serie, der altså kommer næste år.

Så er der bare tilbage at håbe på, at serien også denne gang finder vej til "Disney Sjov".

Kommentarer

Rip, Rap og Rup på nye eventyr i "DuckTales"-reboot: Se den nye plakat

  • ★★★★★1

    Må indrømme jeg mere er til det oprindelige basere det kun på designet her, spændt på og se Voicecast, om vi fortsætter med de meget høje/råbene lyse stemmer til børnene, vi har jo desværre mistet nogen af de helt store fra netop den her serie John Hahn-Petersen (Joachim Von And) Samt Esper Hagen (Max Motor) Lars Thiesgaard er dog still going strong, kan huske jeg altid fandt det sjovt hvor mange af stemmeskuespillerne der gik igen i det gamle Disney Sjov, og her var Lars Thiesgaard især en af de hel store spiller.

    Nu er jeg så også vokset op med Disney Sjov, og har sågar samtlige Themes på Mp3, som jeg optog fra tv'et ved og koble mit jackstik til og så ind til min pc :)

    Det oprindelige theme er jo en ren klassiker/landeplage/ørehænger, og ligeså med alle de andre af det klassiske Disney Sjov, som de fra tid til anden også sender i Disney Sjov i dag, pt. Køre der f.eks. Luftens Helte som første sektion, mens anden sektion er Spin off serien med Kejseren Kuzco og hans ting på skolebænken, som jeg egentlig også hygger mig en del med, primært på grund af Kronk og Izma, der tit laver referencer til den oprindelige film, eller bare generelle ting i verden. og en af de grunde til jeg er glad for Dorfensmirtch og Agent P, da der tit kommenteres på ret alternative ting.

    Disney Sjov har også haft de andre klassiske serie vist igen, såsom Rip, Rap, Rup på eventyr, Nøddepatruljen, samt self. Darkwing Duck.

    Jeg er glad for de vender tilbage så en ny generation måske også kan få glæde af dem, hvis de oprindelige måske ikke lige var dem, men for mig vil den gamle serie nu altid ha en særlig plads for mig.

    Elwood21-09-16 17:35

  • 0

    Nu du snakker om temaer, Elwood, så er der åbenbart sket noget underligt med den danske udgave. Genså tilfældigt et afsnit i Disney Show tilbage i august, hvor temaet lød helt forkert. Prøvede så lige tjekke det op på YT. Der findes åbenbart umiddelbart tre udgaver på dansk.

    Den jeg husker:

    www.youtube.com/watch

    Den jeg fandt:

    www.youtube.com/watch

    Og den jeg hørte den aften i august:

    www.youtube.com/watch

    De to nye der holder jo ikke en meter. Dårlig tekst!

    Nagash22-09-16 00:45

  • 1

    Ja det skal da nok blive spændende at se om de kan holde det høje niveau. De kan dog nok nå langt ved at hive flere klassiske Andeby karakterer ind, end den gamle serie gjorde.

    Jagten på den forsvundne lampe har altid været en af mine yndlingstegnefilm, da den havde det hele. Et lille mesterværk som ikke fik den omtale den havde fortjent.

    T'hain22-09-16 10:44

  • ★★★★★0

    Nu du snakker om temaer, Elwood, så er der åbenbart sket noget underligt med den danske udgave. Genså tilfældigt et afsnit i Disney Show tilbage i august, hvor temaet lød helt forkert. Prøvede så lige tjekke det op på YT. Der findes åbenbart umiddelbart tre udgaver på dansk.

    Den jeg husker:

    www.youtube.com/watch

    Den jeg fandt:

    www.youtube.com/watch

    Og den jeg hørte den aften i august:

    www.youtube.com/watch

    De to nye der holder jo ikke en meter. Dårlig tekst!

    Jebus! dem har jeg da heldigvis være forskånet for, de gange jeg har set Rip, Rap og Rup På eventyr i år når de var i Disney Sjov var med den originale sang, og stemme, og også den jeg har optaget i sin tid.

    Elwood22-09-16 16:33

  • 0

    gode gamle Carl Barks, hans historier holder den dag idag

    Kay22-09-16 22:41

  • ★★★★★0

    Jeg synes til gengæld, at det nye design af Rip, Rap og Rup ser friskt ud. Bare det hele ikke laves i flash...

    Lars!22-09-16 22:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen