Robert De Niro og Christopher Walken genforenes for første gang siden ”The Deer Hunter”

Engang stod Robert De Niro og Christopher Walken for cremen af skuespilkunst i Hollywood, hvor deres fælles deltagelse i Michael Ciminos mesterværk "The Deer Hunter" har legendestatus. Det var dengang...

I dag kører de to skuespillere mest på rutinen i ufarlige amerikanske komediefilm, hvilket formentlig ikke ændrer sig med deres kommende fælles projekt, "The War with Grandpa".

Robert De Niro skal spille titlens bedstefar, der løber ind i en krigserklæring fra barnebarnet Peter, som ikke vil finde sig i, at bedstefaren har overtaget hans værelse. Christopher Walken er De Niros tro støtte i kampen mod Peter og hans venner.

Filmens instruktør Tim Hill har et noget tvivlsomt CV med titler som "Garfield 2", "Alvin og de frække jordegern" og "Hop", men han har trods alt skrevet over 100 afsnit på den populære animationsserie "Svampebob Firkant".

"The War with Grandpa" kalkulerer med en premieredato i april næste år. Spørgsmålet er, om Hill og co. kan holde sig fra at smide en lille "The Deer Hunter"-reference eller to ind i filmen, evt. en russisk roulette...

Kommentarer

Robert De Niro og Christopher Walken genforenes for første gang siden ”The Deer Hunter”

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen