YES !!!
ENDNU en reboot/remake/prequel/sequel i stedet for de evindelige nytænkinger, nyskabelser og nye ideer i filmens verden!
Det bli'r SÅ fedt!
Robert Downey Jr. får hovedrollen i remake af Alfred Hitchcocks "Vertigo"
Forhåbentlig rammes "Iron Man"-skuespilleren ikke af højdeskræk, når han kaster sig over genindspilningen af én af filmhistoriens helt store klassikere.
Få film har fået så svimlende stor anerkendelse som Alfred Hitchcocks "Vertigo" fra 1958.
Mesterinstruktørens psykologiske thriller hører nemlig til blandt alletiders mest hyldede film. James Stewart har hovedrollen som den forhenværende politimand John 'Scottie' Ferguson, der bliver hyret til at skygge den smukke Madeleine (Kim Novak), som han forelsker sig i, men ikke magter at redde, da han samtidig lider af galopperende højdeskræk.
Nu vover Paramount Pictures at lave et remake af filmklassikeren, og selveste Robert Downey Jr. skal angiveligt både producere filmen og spille hovedrollen som Scottie i den opdaterede version. Det skriver Variety.
Læs også: Fem grunde til, at "Psycho" blev en gamechanger
Der har været relativt stille om "Iron Man"-skuespilleren siden "Avengers: Endgame" fra 2019, men nu begynder den alsidige herre for alvor at røre på sig igen ovenpå sidste års dokumentarfilm, "Sr.", som Downey Jr. både producerede og spillede med i – og som i øvrigt handlede om skuespillerens filminstruktørfar. Den 57-årige veteran kan nemlig også snart opleves i Christopher Nolans kommende storfilm, "Oppenheimer".
"Peaky Blinders"-skaberen Steven Knight skal forfatte manuskriptet til "Vertigo"-remaket, og han får travlt i den kommende tid: Knight skal også levere manuskriptet til Lucasfilms unavngivne "Star Wars"-film, der oprindeligt skulle skrives af Damon Lindelof, og som instrueres af Sharmeen Obaid-Chinoy ("Ms. Marvel"). En instruktør er endnu ikke blevet hyret.
Tiden må vise, hvornår "Vertigo"-remaket bliver en realitet, men indtil da kan vi blot håbe, at den kan nå Hitchcock-klassikerens utrolige højder...