Robert Vaughn er død, 83 år

Skuespilleren Robert Vaughn, der nok er mest kendt for den Bond-inspirerede 60'er-serie "The Man From U.N.C.L.E.", er død af leukæmi. Han blev 83 år.

Vaughn fik stor succes i serien, der kørte fra 1964-68, men han fik sit gennembrud i filmen "The Young Philadelphians" fra 1959, hvor han spillede overfor Paul Newman. Filmen indbragte Vaughn en Oscar-nominering for bedste birolle.

Året efter spillede han overfor Yul Brynner, Steve McQueen og Charles Bronson i westernfilmen "The Magnificent Seven", der var et remake af Akira Kurosawas "De syv samuraier".

I de efterfølgende årtier medvirkede han i en lang række film og tv-serier. Fans af katastrofefilm vil muligvis huske han fra "Det tårnhøje helvede", hvor han spillede Senator Parker.

Robert Vaughn efterlader sig hustruen igennem 42 år Linda Staab og to børn.

Kommentarer

Robert Vaughn er død, 83 år

  • ★★★★★0

    Jeg var også ret glad for ham i den nyer serie Hustle, som var en slags Occeans Eleven serie, ganske hygsom lige og nappe et afsnit af i ny og næ.

    Elwood12-11-16 13:53

  • ★★★★0

    Kan kun nævne: Broen over Remagen(1969) Men han var god der.

    Gasivodo13-11-16 20:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen