Robot fra "Rogue One: A Star Wars Story" henter inspiration fra fortiden

Når den første "A Star Wars Story"-film, "Rogue One", rammer biograferne i næste måned, vil publikum støde på robotten K-2SO, der er i ledtog med rebellerne i bestræbelserne på at stjæle plantegningerne til selveste Dødsstjernen.

Og hvis den høje robot på en eller anden måde virker bekendt, er det ikke just nogen tilfældighed. K-2SO har tjent Imperiet, inden den sluttede sig til oprørerne. Og det kan ses i robottens fjendtlige design.

Producer og visual effects-supervisor på "Rogue One", John Knoll, udtaler om K-2SO: "Han er høj for at virke intimiderende på folk omkring ham. Det er ikke første gang, vi ser en droide fra Imperiet. Der er Imperiets sonde-droide og den her forhørsdroide med sorte, ydre lag og fjendtlig fremtoning," siger Knoll med henvisning til den originale "Star Wars" og "Imperiet slår igen". 

Så K-2SO er altså en slags hybrid mellem forhørsdroiden, der skal få sandheder ud af Prinsesse Leia i "Et nyt håb", og den sondedroide, der lander på isplaneten Hoth i "Imperiet slår igen".

"Rogue One: A Star Wars Story" får premiere 14. december.

Kommentarer

Robot fra "Rogue One: A Star Wars Story" henter inspiration fra fortiden

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen