Ryan Gosling er i spil til rollen som Ken i "Barbie"-filmen

Margot Robbie er allerede annonceret i titelrollen.

Ét af de nok mest sære projekter i Hollywood er for alvor ved at tage form på skuespillerfronten.

Margot Robbie ("The Suicide Squad", "Birds of Prey") er allerede annonceret i titelrollen som Barbie, mens nu også Ryan Gosling ("Blade Runner 2049", "La La Land") efter sigende skulle være blevet tilknyttet som den ikke mindre ikoniske Ken, Barbies kæreste. Det skriver nyhedsmediet Deadline.

Nyheden om Gosling som Ken er endnu ikke blevet bekræftet officielt, men den canadiske skuespiller skulle være Warner Bros.' eneste ønske til rollen.

LÆS OGSÅ: RYAN GOSLING UDSET TIL AT SPILLE "WOLFMAN"

Allerede tilbage i 2019 blev det annonceret, at indiefilm-dronningen Greta Gertwig ("Little Women", "Lady Bird") og hendes partner, indiefilm-kongen Noah Baumbach ("Marriage Story"), i fællesskab  skriver manuskriptet til en live action-filmatisering om Mattels verdensberømte dukker.

I sommer blev det så annonceret, at Gertwig også skal instruere filmen. Dermed er der lagt i ovnen til en på papiret anderledes fortolkning af "Barbie"-universet.

Tilbage i 2007 fik Ryan Gosling sit store skuespillergennembrud med rollen som en inspirerende lærer med misbrugsproblemer i den Oscar-nominerede "Half Nelson" fra 2007. Siden da er han for længst blevet én af branchens mest eftertragtede og alsidige skuespiller. Over de næste par år kommer vi blandt andet også til at se ham i titelrollen i "Wolfman", i sci-fi-filmen "Project Hail Mary" og actionthrilleren "The Gray Man".

Det bliver ikke første gang, at "Barbie"-universet viser sig på levende billeder. Siden 2001 er der blevet udsendt indtil videre 39 animationsfilm, hvor alene de ti første samlet set har indtjent over 700 millioner dollars.

"Barbie" forventes gå i produktion næste år.

Kommentarer

Ryan Gosling er i spil til rollen som Ken i "Barbie"-filmen

  • 0

    Come on Barbie, let's go party....

    Ronni Pedersen24-10-21 18:20

  • ★★★★★★0

    Gad vide om de så fjerner hans kønsdele med cgi? Hmm, det passer måske også fint ind i tidens trend;-)

    T. Nielsen24-10-21 18:25

  • ★★★★0

    Come on Barbie, let's go party....

    Haha, tænkte også på den forfærdelige sang :)

    Babo24-10-21 18:31

  • ★★★★★★1

    Haha, tænkte også på den forfærdelige sang :)

    Den har du da rystet røv til mange gange på duen eller møllen, mens du prøvede at imponere diverse damer;-P

    T. Nielsen24-10-21 18:51

  • ★★★★0

    KEN er tavs & glat(Smooth)?

    Men...er Barbie ikke ligeså?

    Gasivodo24-10-21 19:03

  • ★★★★0

    Den har du da rystet røv til mange gange på duen eller møllen, mens du prøvede at imponere diverse damer;-P

    Mindes ikke de spiller sådan noget pjat her :)

    Babo24-10-21 19:05

  • 0

    Gad vide om de så fjerner hans kønsdele med cgi? Hmm, det passer måske også fint ind i tidens trend;-)

    Jeg tror han vil foretrække CGI fremfor in camera effect :D

    Nagash26-10-21 06:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen