Rygte: En ny "Fredag den 13." kommer allerede næste år

Noget kunne tyde på, at Jason Voorhees snart stiger op fra graven...

Okay, intet er bekræftet endnu, men noget kunne tyde på, at fans af slasher-ikonet Jason Voorhees har noget at se frem til.

På websitet Cameo er det muligt at købe sig til videohilsener fra en lang række mere eller mindre kendte mennesker – ikke mindst instruktøren Sean S. Cunningham, der lavede den allerførste "Fredag den 13.". Og det er netop hans profilbeskrivelse, der har fået horror-fans til at spærre øjnene op og sætte gang i håbet.

Cunninghams bekrivelse lyder nemlig således:

"Sean S. Cunningham instruerede og producerede den skelsættende gyserfilm "Fredag den 13." og skabte den ikoniske skurk Jason Voorhees. Filmen har affødt 12 kapitler med en 13. film på vej næste år."

Læs også: Stephen King ønsker at stå bag "Fredag den 13."-fortolkning

Det er selvfølgelig svært at vide, om Cunningham ved noget, vi andre ikke ved, eller om det blot er ønsketænkning fra hans side.

"Fredag"-franchisen har ligget stille de senere år, da rettighederne har været omdrejningspunkt i et større sagsanlæg mellem netop Cunningham og så filmens manuskriptforfatter, Victor Miller. Selvom sagsanlægget endte tidligere i år, er rettigheder stadig ret mudrede. Miller ejer rettighederne til den første film, mens Cunningham har rettighederne over den voksne Jason med hockey-masken – MEN han må bare ikke bruge ham uden Millers tilladelse.

Måske har de to endelig fundet ud af noget. I hvert fald ville en 13. "Fredag den 13."-film være intet mindre end ikonisk. Nu hvor både Michael Myers og Leatherface er blevet genoplivet, så burde Jason i hvert fald også få muligheden for at sprede død og ødelæggelse igen.

Kommentarer

Rygte: En ny "Fredag den 13." kommer allerede næste år

  • ★★★★★★0

    Klart han vender tilbage. Faktisk har jeg undret mig over, at det tog så mange år. 

    T. Nielsen26-08-22 15:02

  • ★★★★★0

    Kunne være fedt med en reel fortsættelse af en slags fremfor et reboot. Altså - det ville nok blive lidt for skørt at tage udgangspunkt i en film, der foregår efter Jason X, men en der foregår i nutiden med de tidligere kapitler som en del af historien.

    David Lund26-08-22 15:03

  • ★★★★★★0

    Kunne være fedt med en reel fortsættelse af en slags fremfor et reboot. Altså - det ville nok blive lidt for skørt at tage udgangspunkt i en film, der foregår efter Jason X, men en der foregår i nutiden med de tidligere kapitler som en del af historien.

    Efter Jason Vs Freddy;-)

    T. Nielsen26-08-22 15:10

  • ★★★★★0

    Jeg har stadig kun fået set Jason X og Freddy vs. Jason, men jeg skal have taget hul på min Shout-boks – fik trods alt platinum i PS4-spillet, så jeg er blevet lidt hooked på endelig at få sagaen set.

    The Insider26-08-22 15:14

  • 1

    Jeg har stadig kun fået set Jason X og Freddy vs. Jason, men jeg skal have taget hul på min Shout-boks – fik trods alt platinum i PS4-spillet, så jeg er blevet lidt hooked på endelig at få sagaen set.

    Fik endelig nappet den sidste år og det er et lækkert set. Filmene varierer selvfølgelig i kvalitet, men PQ er generelt solidt/godt og så er jeg bare fan af alle box sets som har alle film i individuelle cases! ;) 

    MEN! Nu kan du vel ligeså godt liiiiiige vente i lidt over en måned - så har vi vist en måned hvor det er mere end passende at se dem, bare for de ekstra gode vibes! ;) 

    michchrisip26-08-22 23:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen