Rygte: Obi-Wan Kenobi får sin egen "Star Wars"-film i 2020
Intet er officielt meldt ud, men det stopper ikke rygtebørsen.
Der er under to uger til "Solo: A Star Wars Story" får dansk premiere, men som med alt andet i Star Wars-universet, så skal der ikke hviles på laurbærrene.
Star Wars-nyhedssitet Fantha Tracks kan rapportere fra en pålidelig kilde, at produktionen på en Obi-Wan Kenobi-film så småt er gået i gang, og at optagelserne vil finde sted i 2019 med en foreløbig premieredato i december 2020.
Derudover peger kilder på, at Stephen Daldry ("The Hours") skal instruere.
Der er ingen oplysninger om rollebesætning endnu, men mon ikke vi alle holder vejret for at se Ewan McGregor vende tilbage til rollen?
Det er vigtigt at pointere, at der intet officielt er meldt ud fra hverken Lucasfilm eller Disney.