Sacha Baron Cohen tilbage med nyt Trump-projekt

Den kontroversielle filmkomiker dimitterer fra Trump Academy...

Overlad det til Sacha Baron Cohen (bedre kendt for sine satiriske roller Borat, Ali G og Brüno) at lægge sig ud med den amerikanske præsident, Donald Trump – og så endda på amerikanernes uafhængighedsdag.

Cohen løftede nemlig lidt af sløret for sit næste projekt, og meget tyder på, at det er Trump, der står for skud. Forholdet mellem de to kontroversielle personligheder har længe været fjendtligt, og nu har Cohen ganske provokerende udgivet en kort video til projektet på Twitter.

I videoen udtaler Trump bl.a., at han ville ønske, Sacha Baron Cohen var blevet slået så mange gange, at han var havnet på hospitalet, og at han burde gå i skole, så han kan lære, hvordan det er at være sjov. Cohen har taget udfordringen op, og teksten i videoen lyder "Sacha Graduates – SOON" efterfulgt af logoet for Trump Academy. 

Meget tyder derfor på, at Cohen vender tilbage til sine satiriske roller i dokumentariske rammer, og mon ikke den amerikanske præsident kommer til at fordømme det endelige produkt – uanset dets udfald.

Kommentarer

Sacha Baron Cohen tilbage med nyt Trump-projekt

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen