"Sådan træner du din drage" bliver til en live-action-film i 2025

Den populære fantasy-franchise er snart klar til at komme på vingerne igen.

Amerikanske DreamWorks fandt med den kulørte "Sådan træner du din drage"-trilogi formlen på succes.

De animerede eventyr om det umage venskab mellem drengen Hikke og dragen Tandløs bød på masser af flyvende firben, mystik og action.

Et mytisk vikingeunivers dannede bagtæppe for coming-of-age-fortællingen, der på filmfronten sluttede med "Sådan træner du din drage 3" fra 2019. Serien har sammenlagt indtjent 1,6 mia. dollars på verdensplan.

Se også: Ny trailer til "Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves" er vanvittigt actionfyldt

Og nu rører den succesrige franchise på sig igen: En live-action-filmatisering udkommer nemlig i biograferne i marts 2025. Det skriver Variety

Bag kameraet finder vi endnu en gang Dean DeBlois, det både skrev og instruerede den originale, animerede trilogi. Han får bl.a. selskab af Marc Platt ("La La Land"), som skal agere producer. 

"Sådan træner du din drage" flyver ind i de amerikanske biografer den 14. marts 2025, og live-action-udgaven får formentligt premiere herhjemme nogenlunde samtidigt. 

Kommentarer

"Sådan træner du din drage" bliver til en live-action-film i 2025

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen