Sam Neill, Laura Dern og Jeff Goldblum vender tilbage i "Jurassic World 3"

Ian Malcom får følgeskab af vores allesammens yndlingspalæontologer.

"Jurassic World 3" er så småt under opsejling, og allerede nu leverer filmskaberne en gedigen gang fan-service. I hvert fald er det netop blevet offentliggjort, at Sam Neill og Laura Dern vil genoptage deres roller som henholdsvis Alan Grant og Ellie Sattler.

De vil dermed følge Jeff Goldblum, der ligeledes vil vende tilbage i rollen som Ian Malcolm. En rolle, han i øvrigt også genoptog i franchisens seneste film, "Jurassic World: Fallen Kingdom".

Se også: Se den fulde "Jurassic World"-kortfilm "Battle at Big Rock"!

Chris Pratt og Bryce Dallas Howard vil også være at finde på rollelisten i den kommende "Jurassic World 3", hvor de stadig vil fortsætte de bærende roller fra de to foregående film. 

I hvilket omfang Grant, Sattler og Malcolm vil vende tilbage, er dog endnu uvist. I "Jurassic World: Fallen Kingdom" viste Jeff Goldblums stærkt markedsførte tilbagevenden sig blot at være en mindre cameo, hvilket mildt sagt var en tynd kop te for de biografgængere, der måske havde håbet på noget mere. Men uanset omfanget, så må det i hvert fald være et trækplaster for en hel del af franchisens fans.

"Jurassic World 3" får premiere i juni 2021

Kommentarer

Sam Neill, Laura Dern og Jeff Goldblum vender tilbage i "Jurassic World 3"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen