Sam Neill forsvarer "Jurassic Park III": Den er fandme god

Den newzealandske skuespiller har ikke meget tilovers for den udskældte fortsættelses kritikere.

Sam Neill har efterhånden optrådt i utallige film, men de fleste filmentusiaster kender ham nok bedst som den heroiske og hatteklædte palæontolog Alan Grant fra Steven Spielbergs oprindelige "Jurassic Park" fra 1993.

Sam Neill vender snart tilbage som Grant i "Jurassic World: Dominion" – filmfranchisens efterhånden sjette kapitel, som angiveligt runder hele "Jurassic Park"-sagaen af, og hvori Neill efter eget udsagn har en relativt stor rolle.

Men imellem den første "Jurassic Park" og den tredje "Jurassic World"-film medvirkede Neill også i "Jurassic Park III" i 2001, som i årevis så ud til at ende som den succesfulde filmseries punktum, før "Jurassic World" udkom i 2015 og blev en gigantisk succes.

Afstemning: Bedste "Jurassic Park"-fortsættelse?

"Jurassic Park III" blev instrueret af Joe Johnston og havde bl.a. Oscar-vinderen Alexander Payne ("Sideways", "Downsizing") med om bord som manuskriptforfatter, men filmen klarede sig ikke nær så godt som sine forgængere finansielt, og den blev tilmed slagtet af mange fans og kritikere.

En nylig afstemning her på Moovy fastslog også, at filmen ikke har vildt mange fans herhjemme. Men Sam Neill er altså selv en fan af filmen. I et interview med Collider fastslår han:

"Jeg talte med en person tidligere i dag, som sagde: 'Jeg kan virkelig godt lide 'Jurassic Park III', og den har fået en uretfærdig modtagelse,' og jeg sagde: 'Mange tak!' Jeg er enig i, at filmens sidste 10 minutter er alt for letkøbte og hæsblæsende, men den er fandme god indtil da, synes jeg."

Som om det ikke er nok, så mener Neill i øvrigt, at han selv spillede bedre i "Jurassic Park III" end i den første film, fordi han i mellemtiden havde fået et bedre greb om rollen.

En af de mest "omtalte" (og ofte parodierede) scener i "Jurassic Park III" er en drømmesekvens, hvor en raptor taler til Grant. Også hér afviger Neill fra konsensus blandt fans og kritikere, idet han betegner den scene som "virkelig cool". Er I enige? Gense herligheden her:

Kommentarer

Sam Neill forsvarer "Jurassic Park III": Den er fandme god

  • ★★★★★0

    Word, Sam. Word.

    The Insider 7-02-21 16:03

  • ★★★★★★1

    Den er trods alt ikke værre end to’eren og bedre end sidste film. 

    T. Nielsen 7-02-21 16:12

  • 0

    "fandme god" er måske nok lige at stramme den en tand for meget. 

    Popeye 7-02-21 16:20

  • ★★★★★0

    Ed Wood forsvarer “Plan 9 from Outer Space”: Den er fandme god!

    Kruse 7-02-21 17:32

  • ★★★★★1

    Både Jurassic Park 3 og Plan 9 From Outer Space er underholdende!

    David Lund 7-02-21 17:42

  • ★★★★1

    Word, Sam. Word.

    Word, Johan. Word.

    Både Jurassic Park 3 og Plan 9 From Outer Space er underholdende!

    Ja, og jeg fandt rent faktisk også¨"Plan 9" oprigtig uhyggelig visse steder...

    chandler75 7-02-21 17:49

  • ★★★★★0

    Jeg husker intet fra den. 

    Lars! 7-02-21 18:45

  • ★★★★★0

    Jeg husker intet fra den. 

    Det skal du være glad for ;)

    Kruse 7-02-21 18:48

  • 0

    Bedre end begge “World”-film, jovist. Men “fandme god” ligefrem?

    jarlen 7-02-21 18:49

  • ★★★★★★0

    Ja, og jeg fandt rent faktisk også¨"Plan 9" oprigtig uhyggelig visse steder...

    Den er i hvert fald uhyggelig dårlig;)

    T. Nielsen 7-02-21 19:02

  • ★★★★0

    Yup! Hvem har dog sagt andet?!?

    ..ja, beklager Moovy-OLDies ;-P

    Men selv med Goldblum som

    den gode Ian M. er nummer To

    altså bare ikke særlig Go

    Sut jeres beske cookies!

    AH-HA! Og så sagde dé i dansk, jeg ikke fattede poesi om det så blev skovlet ind!?? TAA-DAA! Og er STOLT af mit 6-tal i billedkunst..(Altså indtil alle mine 9'ere blev til 7'ere, medens jeg "legede" soldat i udlandet)

    ^hmmm, (suk) Glem det

    Gasivodo 7-02-21 23:13

  • ★★★★★3

    Ok, Gasivodo.

    David Lund 7-02-21 23:44

  • 0

    3'eren har vel den fordel, at selv med 2 yderligere efterfølgere, så har den: seriens bedste karakter - Alan Grant, i hovedrollen? 
    At Tea Leoni og Alessandro Nivola konkurrer om hvem der kan være mest irriterende, igennem hele filmen, trækker desværre lidt ned. 

    Var altid ok glad for 3'eren, indtil jeg genså den for 1-2 år siden, og kunne godt se diverse svagheder blev tydligere (dog stadig underholdt) - bl.a. at spilletiden er rekord lav ift en film af den art. 

    Gladiator 8-02-21 11:14

  • ★★★★0

    Var altid ok glad for 3'eren, indtil jeg genså den for 1-2 år siden, og kunne godt se diverse svagheder blev tydligere (dog stadig underholdt) - bl.a. at spilletiden er rekord lav ift en film af den art. 

    Jeg er enig i det sidste. Jeg var første gang ret paf, da rulleteksterne begyndte at rulle, da jeg troede, at filmen nu for alvor skulle til at starte...

    chandler75 8-02-21 11:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen