Sangeren til den nye James Bond-film er fundet

Det bliver den for mange nok ukendte britiske sanger Sam Smith, der skal levere sangen til den kommende James Bond-film "Spectre". Smith har skrevet sangen, der får titlen "Writing's on the Wall", sammen med Grammy-vinderen Jimmy Napes.

Smith slutter sig dermed til den eksklusive række af Bond-musikere, der bl.a. tæller Shirley Bassey, Duran Duran, Tina Turner og senest Adele, der sang titelnummeret til "Skyfall".

Producerne Michael G. Wilson og Barbara Broccoli udtaler i en pressemeddelelse, at de er sikre på, at "Writing’s on the Wall" vil blive en af de bedste Bond-sange nogensinde. Om det kommer til at passe, finder vi ud af 25. september, hvor sangen bliver udgivet. "Spectre" kan ses i biograferne herhjemme fra 30. oktober.

Kommentarer

Sangeren til den nye James Bond-film er fundet

  • 0

    Jeg havde ellers håbet på at MUSE ville få æren af at lave den nye titelsang.. Oh well, Sam Smith er også et udemærket valg.

    FrankDrebin10-09-15 08:10

  • 0

    Nu havde Radiohead jo været i spil... Så er det svært ikke at være skuffet. Kunne være ret morsomt (og sandsynligvis awesome) at opleve Radiohead, enten lave den mest syrede Bond sang nogensinde, eller lave noget (for dem) usædvanligt melodisk, med udfald af rock til at bevare kanten.

    Collateral10-09-15 08:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen