Giver vel meget god mening. Figurens historie er overstået og det er nok ikke fordi at Johansson får problemer med at finde roller i fremtiden, så der er jo ikke behov for at koge mere suppe på hendes udgave af Black Widow.

Scarlett Johansson er færdig med at spille Black Widow
Den Oscar-nominerede skuespiller siger endeligt farvel til Marvel-franchisen.
Ganske vist døde Marvel-helten Black Widow i "Avengers: Endgame", hvor hun ofrede sig for at redde universet.
Men hvis en films bundlinje er imponerende nok, så kan selv en død karakter altid genopstå i Hollywood, og to år senere fik Scarlett Johanssons heltinde sin egen film i form af "Black Widow", der foregik før den seneste "Avengers"-film.
"Black Widow" var selvfølgelig allerede på tegnebrættet, før "Avengers: Endgame" udkom, men har Marvel Studios mon flere film med Black Widow i støbeskeen? I så fald skal de finde en ny skuespiller til rollen – det fastslår Johansson i et interview med Gwyneth Paltrow i sidstnævntes podcast, The goop Podcast.
Læs også: Scarlett Johansson sagsøger Disney for at streame samtidig med biografpremiere
"Jeg er færdig," siger Johansson meget kontant. "Det er et overstået kapitel. Jeg gjorde alt det, jeg skulle."
Johansson slår dog fast, at hun var glad for at få lov til at vende tilbage til den samme rolle i flere omgange. I selvsamme interview antyder Paltrow – som spillede Tony Starks udkårne, Pepper Potts, i adskillige Marvel-film – at hun nok også er færdig med MCU-franchisen, men at hun er villig til at tale med Marvel, hvis de giver hende et kald og inviterer hende tilbage.
I 2021 kom det ellers frem, at Johansson skulle producere et hemmelighedsfuldt Marvel-projekt, men det har vi ikke hørt mere om siden.
Vi talte i øvrigt med to af Johanssons "Black Widow"-kollegaer, David Harbour ("Stranger Things") og O-T Fagbenle ("The Handmaid's Tale"), op til filmens premiere i 2021. De interviews kan du (gen)se her: