Scarlett Johansson og Margot Robbie tilslutter sig Wes Andersons nye film

To super(helte)stjerner tilslutter sig Wes Andersons kommende film, der endnu en gang byder på et regulært stjernecast.

Fra "The Royal Tenenbaums" og "The Grand Budapest Hotel" har Wes Anderson blandt andet gjort sig bemærket med at byde på rollelister, der er besat af den ene superstjerne efter den anden.

Mens vi stadigvæk venter på at se "The French Dispatch" i Danmark (her spiller Timothée Chalamet overfor alverdens kendte), er Anderson allerede i fuld gang med forberedelserne til sit næste projekt.

I starten af måneden tilsluttede Tom Hanks sig projektet, som i forvejen allerede havde Bill Murray, Tilda Swinton og Adrien Brody ombord – Wes Anderson regulars. Men nu tilslutter to superstjerner sig også den endnu unavngivne film.

LÆS OGSÅ: TOM HANKS TILSLUTTER SIG WES ANDERSONS NÆSTE FILM

"Black Widow"-stjernen Scarlett Johansson og "The Suicide Squad"-aktuelle Margot Robbie bliver nemlig en del af filmens cast. Johansson har tidligere arbejdet sammen med Wes Anderson på stop-motion filmen "Isle of Dogs".

Derudover har en af Wes Andersons faste makkere, Jason Schwartzman, samt Rupert Friend også fundet vej til settet.

Vi ved endnu ikke ret meget om den kommende film, men den skal optages i Spanien og angiveligt være western-inspireret.

Kommentarer

Scarlett Johansson og Margot Robbie tilslutter sig Wes Andersons nye film

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen