"Scary Stories to Tell in the Dark" får en 2´er

Etteren blev produceret af Guillermo del Toro og blev et lille hit i biograferne sidste år.

Og norske André Øvredal ("Troldjægeren") instruerede gyserfilmen, der fulgte en gruppe teenagere i 1968, som falder over en bog fyldt med uhyggelige fortællinger. Og da de læser op fra den, bliver ondskaben sluppet løs...

"Scary Stories to Tell in the Dark" var baseret på den populære børnebogsserie af samme navn, og filmen indtjente godt 105 mio. dollars på verdensplan, men havde kun kostet 25 mio. dollars at producere.

Og derfor har en toer netop fået grønt lys. Øvredal vender tilbage i instruktørstolen, og manuskriptforfatterne Dan Hageman og Kevin Hageman er ligeledes tilbage bag tastaturet.

Det vides endnu ikke, hvornår "Scary Stories to Tell in the Dark 2" går i produktion, og vi ved heller ikke noget konkret om fortsættelsens plot.

Kommentarer

"Scary Stories to Tell in the Dark" får en 2´er

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen