Se 7 minutters gameplay fra "Star Trek"-spillet "Star Trek: Resurgence"

Snart får trekkies lov til at udforske galaksen og hænge ud med selveste Spock.

Som vi rapporterede tilbage i december, så er et nyt og stort "Star Trek"-spil på trapperne: "Star Trek: Resurgence", som skrues sammen af spilselskabet Dramatic Labs.

Netop Dramatic Labs består af garvede udviklere fra det nu hedengangne Telltale Games, som lavede prisbelønnede, stærkt skrevne spil som "The Walking Dead" og "The Wolf Among Us". Og ligesom de spil bliver "Star Trek: Resurgence" et historiedrevet action/adventure-spil, hvori ens beslutninger er med til at diktere historiens udvikling.

Da "Star Trek: Resurgence" blev annonceret, fik vi også en kort trailer til spillet, og nu har IGN fået fingre i syv minutters gameplay-materiale, som kan ses herunder.

Se også: Enterprise og Spock er tilbage i første flotte "Star Trek: Strange New Worlds"-trailer

"Star Trek: Resurgence" udfolder sig i det 24. århundrede kort efter afslutningen på tv-serien "Star Trek: The Next Generation". Man styrer skiftevis to officerer om bord på Starfleet-rumskibet U.S.S. Resurgence, som forsøger at løse et mysterium, der er på nippet til at udløse en intergalaktisk krig.

Undervejs møder man også flere kendte figurer fra "Star Trek"-universet – herunder selveste Spock. Skuespilleren, der oprindeligt spillede Spock – Leonard Nimoy – døde som bekendt i 2015, men som man kan høre i nedenstående uddrag, så har Dramatic Labs hyret en hæderlig soundalike.

"Star Trek: Resurgence" udkommer på både Xbox Series X/S, Xbox One, PlayStation 4, PlayStation 5 og pc engang i løbet af foråret. Det omtalte gameplay-materiale kan ses her:

Kommentarer

Se 7 minutters gameplay fra "Star Trek"-spillet "Star Trek: Resurgence"

  • ★★★1

    Hvad er egentlig det BEDSTE Star Trek-spil, uanset platform? 

    ^Beklager ikke specielt film relateret, men dog (suk) med/om Star Trek...

    Har 4: 2 med Org. crew og 2 med TNG.

    Gasivodo12-03-22 22:10

  • 0

    Giver det et skud hvis det kommer på GamePass men er der ikke én der kan fortælle mig hvorfor ST spil næsten altid virker til at være 3-5 år bagud på gfx delen?

    Det er jo ikke fordi det er en lille franchise, der må der være tilpas mange fans til at man kan investere i grafikdelen?

    Dominar Rygel XVI13-03-22 01:02

  • ★★★★★1

    Hvad er egentlig det BEDSTE Star Trek-spil, uanset platform? 

    ^Beklager ikke specielt film relateret, men dog (suk) med/om Star Trek...

    Har 4: 2 med Org. crew og 2 med TNG.

    "Star Trek: The Next Generation – A Final Unity" har altid været min favorit – et fænomenalt point'n'click-spil med en stærk historie, hvor hele castet har leveret varen i lydstudiet, og hvor man faktisk også har lidt frihed til at diktere, hvordan historien og missionerne udarter sig undervejs. Det er lidt som at få lov til at "spille" et fænomenalt dobbeltafsnit af serien.

    Inden for den genre er "25th Anniversary" og "Judgement Rites" også to stærke point'n'click-spil med det oprindelige 60'er-crew.

    "Klingon Honor Guard" og de to "Elite Force"-spil er virkelig solide FPS'ere, som dog fremstår en kende forældede i dag. Og på RTS-fronten er både "Star Trek: Armada" og "Star Trek: New Worlds" hæderlige, mens "Birth of the Federation" faktisk kommer faretruende tæt på at være en værdig pendant til de ældste "Civilization"-spil. Men siden årtusindskiftet har franchisen virkelig haltet på spilfronten, hvilket er virkelig ærgerligt, fordi der er jo masser af fedt kildemateriale, som man kan tage hånd om inden for nærmest alle spilgenrer. Jeg har stadig aldrig prøvet "Star Trek: Online", som jo efterhånden har eksisteret i en hel del år og har en stor, trofast fanskare, som også peger på, at spillet er blevet bedre og bedre i årenes løb. MMORPG er bare ikke min kop Earl Grey...

    The Insider13-03-22 16:00

  • ★★★★★0

    Earl Grey er godt nok ikke min kop the.

    David Lund13-03-22 16:04

  • ★★★★★★0

    Earl Grey er godt nok ikke min kop the.

    Pføj for Putgarden - nej tak.

    Wayne13-03-22 16:16

  • ★★★★★3

    Earl Grey er godt nok ikke min kop the.

    Te med 'h' har aldrig været min kop te eller godkendt af dansk sprognævn – sorry, det er bare en af mine store kæpheste, som jeg har arvet fra farmand, der flere gange har brokket sig over det i Politiken og fået medhold i sin indsigelse i trykte læserbreve :-D

    The Insider13-03-22 21:07

  • 1

    fænomenalt point'n'click-spil

    Min absolutte favorit spilgenre da jeg var knægt. En hel spilgenre der er udgået som jeg ikke forstod én pind af indtil jeg satte mig for at spille det seneste Broken Sword spil for nyligt.

    Hvordan jeg dog har haft tålmodighed til at sidde flere minutter mens George Stobbart, Guybrush Threepwood, Ben Foster ect. gik fra den ene side af skærm til den anden blot for at sige: "I can't do that"

    "Elite Force"-spil er virkelig solide FPS'ere

    Enig! Virkelig en fængende historie. Men generelt synes jeg ST spillene får baghjul af de fleste SW spil som virkelige har et rigtig høj bundniveau. Efter min mening er historiefortællingen langt over hvad vi har set på filmfronten de sidste mange år i SW universet.

    Dominar Rygel XVI13-03-22 17:09

  • ★★★★0

    Udover Fallen Order, hvad er så de seneste spil i SW som har højt niavue? KOTR1 og 2 tæller ikke da de jo er meget gamle, den smule SP der var i Battlefront var ikke rigtig noget specielt.

    Elwood13-03-22 19:59

  • ★★★★★0

    Udover Fallen Order, hvad er så de seneste spil i SW som har højt niavue? KOTR1 og 2 tæller ikke da de jo er meget gamle, den smule SP der var i Battlefront var ikke rigtig noget specielt.

    Godt spørgsmål! Republic Commando måske? Der var en del, der var ret tosset med The Old Republic også, men genren siger mig ikke det store.

    David Lund13-03-22 20:25

  • 0

    Udover Fallen Order, hvad er så de seneste spil i SW som har højt niavue? KOTR1 og 2 tæller ikke da de jo er meget gamle, den smule SP der var i Battlefront var ikke rigtig noget specielt.

    Spiller pt. Falen Order og det synes jeg er fedt. Det nye Squadrons ser også ret fedt ud (har ikke haft tid til at gå i krig med det endnu -  men det ser nu ret godt ud.). Battlefront serien. Ved ikke lige hvorfor KOTOR ikke tæller med men de sparkede ret meget r** og naturligvis The Force Unleashed I + II 

    Dominar Rygel XVI13-03-22 21:39

  • ★★★★0

    Troede blot du mente de fleste SW spil i nyer tid, og med historie som fokus, med det sagt, nej historien er ikke noget særligt i Squadrons, den er ren filler. Du spiller det spil for den airfights og MP.

    Battlefront 2’s singleplayer er ikke noget særligt, af nyer spil spil, så er det klart Fallen order der er stærkest. Hvor Battlefront 2 er uhh du spiller som bad guy, nej hvor er det forfriskende, at du spiller Evil en hel kampagne… 

    Force Unleached 1 og 2 storywise ehh ikke lige noget jeg husker særligt meget af husker mest de munter Force powers, men snakker vi om dette, så nævner jeg blot min ven Kyle Katarn.

    Elwood14-03-22 03:48

  • ★★★2

    "Star Trek: The Next Generation – A Final Unity" har altid været min favorit – et fænomenalt point'n'click-spil med en stærk historie, hvor hele castet har leveret varen i lydstudiet, og hvor man faktisk også har lidt frihed til at diktere, hvordan historien og missionerne udarter sig undervejs. Det er lidt som at få lov til at "spille" et fænomenalt dobbeltafsnit af serien.

    Inden for den genre er "25th Anniversary" og "Judgement Rites" også to stærke point'n'click-spil med det oprindelige 60'er-crew.

    Yay! Har 3 ud af 4 magen til en ÜBER-trekkie :-D

    Star Trek™: Bridge Commander er min sidste.

    Star Trek fps'er er jeg aldrig kommet i gang med.

    Gasivodo14-03-22 15:33

  • ★★★★★1

    Yay! Har 3 ud af 4 magen til en ÜBER-trekkie :-D

    Star Trek™: Bridge Commander er min sidste.

    Star Trek fps'er er jeg aldrig kommet i gang med.

    Niiiiice. "Bridge Commander" blev bare aldrig min kop Earl Grey med en lille sjat skummetmælk tilsat tre teskefulde sukker for at booste smagen og mildne temperaturen. Ligesom "Starfleet Command"-spillene aldrig liiiige var mig, fordi der var for meget detaljefumleri for min smag. Til gengæld var VR-spillet "Bridge Crew" til PS4 en kæææææmpe oplevelse for mig, da jeg spillede det sammen med tre andre, hvor vi alle havde VR-headset på og seriøst kunne vinke til hinanden på den virtuelle bro. Fuck, det var fedt!

    The Insider14-03-22 15:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen