Se Billie Eilishs musikvideo til "No Time to Die"

Den næste Bond-film er netop blevet udskudt, men musikvideoen til titelsangen kan allerede ses nu.

I går blev den 25. James Bond-film, "No Time to Die", officielt udskudt fra november i år til april 2021. Men forinden udskydelsen var filmens PR-maskineri helt oppe i omdrejninger, og musikvideoen til Billie Eilishs titelsang er således netop udkommet.

Eilishs tema udkom tidligere i år og blev lynhurtigt populært. Således har har den storladne sang medvirket til at race den kommende James Bond-film gevaldigt i stilling som én af de seneste års mest ventede blockbusters.

Musikvideoen til den kun 18-årige sangerindes sang byder også på en masse nye klip fra selve filmen og kan ses herunder.

Sidste James Bond-film med Daniel Craig 

"No Time to Die", der er Daniel Craigs femte gang som vores alle sammens favoritagent, tager afsæt i ellers rolige omstændigheder. Bond har forladt aktiv tjeneste og nyder livet på Jamaica. Freden slutter dog brat, da hans gamle ven, CIA-agenten Felix Leiter (Jeffrey Wright), dukker op og beder den pensionerede agent om hjælp.

Missionen handler som afsæt om at redde en kidnappet forsker. Opgaven viser sig (selvfølgelig) at være langt mere forræderisk end ventet, da Bond kommer på sporet af en mystisk skurk bevæbnet med farlig, ny teknologi.

Cary Joji Fukunaga ("True Detective") er instruktør, og filmen produceres af Michael G. Wilson og Barbara Broccoli. Derudover medvirker Rami Malek, Léa Seydoux, Lashana Lynch, Ben Whishaw, Naomie Harris, Billy Magnussen, Ana de Armas, Rory Kinnear, Dali Benssalah, Ralph Fiennes og dansk-svenske David Dencik.

"No Time to Die" udkommer (forhåbentilg) i april 2021.

Kommentarer

Se Billie Eilishs musikvideo til "No Time to Die"

  • ★★★★★★0

    Det må vel betegnes som århundredets længste forspil...

    Wayne 3-10-20 11:54

  • ★★★★★0

    Jeg er ret vild med den musikvideo. Dejlig underspillet og sofistikeret i sine sort/hvide billeder og samtidig også storladen, når dette kombineres med klippene fra filmen. Og så sælger Billie Eilish bare varen godt, må man sige.

    NightHawk 3-10-20 11:57

  • ★★★★★★0

    Des mere jeg har hørt den og det er en del, da den er ret fed, des mere vil jeg påstå at den er meget Bond’ish. 

    T. Nielsen 3-10-20 12:25

  • ★★★★★0

    Jeg vælger stadigvæk at gemme den til biografen/hjemmebio, hvad detnu ender med før jeg høre den første gang, som jeg har endt med at gøre med alle jeg har set i biffen.

    Elwood 3-10-20 12:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen