Se Tom Cruise brække anklen under optagelserne til "Mission: Impossible – Fallout"

ADVARSEL: Ikke for sarte sjæle!

I august kom superstjernen Tom Cruise galt af sted, da han i forbindelse med et stunt til "Mission: Impossible – Fallout" landede forkert under et spring og brækkede sin højre ankel.

I vanlig Cruise-stil lod han dog ikke en brækket fod forhindre ham i at fuldføre optagelsen, og man kan således se ham humpe videre forbi kameraet for at få skuddet i kassen, dog med en noget smertefuld grimasse...

Indtil videre har der kun været videoer fra stuntet fremme, hvor man ser det mislykkedes stunt fra én vinkel, men Tom Cruise og resten af holdet fra filmen gæstede fornylig det britiske Graham Norton Show, hvor Cruise havde taget en række optagelser med, der viser stuntet fra andre vinkler – heriblandt en optagelse, hvor man ser, præcis hvad der sker med den 55-årige filmstjernes fod under stuntet.

Der skal dog advare mod, at klippet, der kan ses herunder fra interviewet, ikke er for sarte sjæle!

Kommentarer

Se Tom Cruise brække anklen under optagelserne til "Mission: Impossible – Fallout"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen