Se årets Robert-uddeling live fra 19.00

"De danske Oscars" uddeles i aften, og du kan se hele showet hér på Moovy.

Det danske filmakademi og dets godt 2000 medlemmer hædrer i aften sidste års bedste danske præstationer foran og bag kameraet.

Årets Robert-nomineringer blev offentliggjort for en måned siden, og især "Retfærdighedens ryttere", "Druk" og "Shorta" har mulighed for at vinde mange priser i aften, idet de er blevet nomineret til hhv. 15, 12 og 11 priser.

Netop Thomas Vinterbergs "Druk" er en af aftenens storfavoritter, idet den danske Oscar-kandidat allerede har vundet adskillige internationale priser og for nylig blev nomineret til en prestigefyldt Golden Globe-pris.

Medlemmerne af Danmarks Film Akademi hylder også årets bedste dokumentarer, tv-serier, kortfilm, engelsksprogede og ikke-engelsksprogede film. Hele 28 priser skal uddeles, og du kan læse mere om nomineringerne her.

Søren Høy er i øvrigt vært for årets Robert-show, som bliver en virtuel event, og som du altså kan se herunder, når det går i gang kl. 19.00:

Kommentarer

Se årets Robert-uddeling live fra 19.00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen