Se den nye plakat til "The Disaster Artist"

Den 1. december udkommer "The Disaster Artist" i de amerikanske biografer – James Francos autentiske komediedrama om skabelsen af Tommy Wiseaus notorisk elendige kultfilm: "The Room".

Og filmselskabet A24 har netop udgivet en ny plakat til filmen, hvor man ser brødrene James og Dave Franco, der spiller hhv. Wiseau og Greg Sestero i filmen.

Sestero, der spillede en af hovedrollerne i "The Room", skrev den kritikerroste bog om filmens tilblivelse, som "The Disaster Artist" er baseret på. Du kan se Moovy TV's interview med Sestero her.

Franco har hovedrollen som Wiseau og har også instrueret filmen – lidt ligesom Wiseau både instruerede og spillede hovedrollen i "The Room". Manuskriptet til "The Disaster Artist" er forfattet af makkerparret Scott Neustadter og Michael H. Weber ("500 Days of Summer").

Foran kameraet finder vi også stjerner som Seth Rogen, Sharon Stone, Bryan Cranston, Melanie Griffith, Zac Efron, Josh Hutcherson, Jacki Weaver samt filminstruktørerne Judd Apatow og J.J. Abrams.

Filmen har endnu ikke fået fastlagt en dansk premieredato.

Desuden skulle en ny trailer til filmen være lige på trapperne – flere har rapporteret online, at de så den nye trailer i den forgangne weekend i USA's biografer i forbindelse med visninger af gyserfilmen "It".

Kommentarer

Se den nye plakat til "The Disaster Artist"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen