Se slettet "The Batman"-scene med den nye Joker

Batmans ærkefjende havde oprindeligt en større rolle i den nye DC-superheltefilm.

(Advarsel: Denne nyhed indeholder spoilers til "The Batman")

Matt Reeves' "The Batman" har på blot tre uger indtjent godt 600 mio. dollars på verdensplan – derfor er en fortsættelse naturligvis på vej, og mon ikke selveste Jokeren får en nøglerolle i "The Batman 2"?

Både Catwoman, Pingvinen og Gækkeren troppede op i "The Batman", og mod slutningen dukkede DC's psykotiske klovn også op i en kort scene.

Læs også: Ægte flagermus trænger ind i amerikansk biograf og afbryder "The Batman"

Men vi har længe vidst, at der var blevet indspillet en længere scene med Batman og Jokeren, spillet af hhv. Robert Pattinson ("Tenet") og Barry Keoghan ("Eternals"), som blev klippet ud af den færdige film.

Men nu har Warner Bros. netop frigivet den slettede scene på YouTube, og den kan ses i sin helhed herunder.

Scenen vækker varme minder om "Ondskabens øjne", idet Batman her udspørger Jokeren i et forsøg på at få et klarere billede af, hvem den morderiske Gækkeren egentlig er. Men selvfølgelig er det ikke nogen nem opgave for Batman at få sin kridhvide modstander til at makke ret...

Kommentarer

Se slettet "The Batman"-scene med den nye Joker

  • ★★★★0

    Forstår godt den ikke var med i filmen, mange af de andre batman film har nærmest også haft for meget tralv med at stoppe The Joker ind i filmen. Batman Begins det er et enkelt visitkort og selv dengang tænker jeg ikke de havde hele ARG setuppet klart som var build op til The Dark Knight.

    For context fortæller Matt Reeves selv om scenen, og hvorfor han fjernede den igen.

    youtu.be/-Blx1KgimDk

    Elwood24-03-22 21:24

  • ★★★★0

    Det tager for meget fokus fra og hvor mange Jokers er det lige vi skal have? 

    Babo25-03-22 05:49

  • 1

    At de havde behov for at putte Joker ind så tidligt og gøre filmen til en franchise allerede, er et af to problemer jeg har med The Batman. Jeg er stor fan af MCU, men det er lidt trættende at så mange stadig prøver at kopiere den succes, i stedet for bare at lave én film ad gangen og være tilfreds med det.

    Lord Nikon25-03-22 09:32

  • ★★★★★★0

    Det havde været fair, hvis det var kogt ned til en kort teaser, efter rulleteksterne - i stil med MCU's 

    Wayne25-03-22 10:09

  • ★★★★1

    Batman har så mange interessante skurke, så det er sgu’ trættende at de ikke lader Joker hvile for en stund.

    Kruse25-03-22 10:35

  • ★★★★★1

    Det lyder måske paradoksalt, men selvom jeg ikke er den store fan af scenen, så havde det måske faktisk gavnet helhedsindtrykket, hvis den var forblevet (måske i en liiiidt forkortet udgave) i den færdige film.

    Pattinson og Keoghan er dygtige skuespillere, og de leverer varen, men der er lidt for meget "Ondskabens øjne" LIGHT over det her, hvor dialogen er så fandens forudsigelig ("ååååh, Batman, du og ham den onde har såååå meget tilfælles, og åååååh Batman, hvor jeg dog eeeelsker at more mig med dig, vi er så ens, du og jeg, ååååh!"), og hvor man lærer intet nyt af betydning, men den havde gjort den SKRÆKKELIGE scene med Jokeren til sidst i filmen langt mindre enerverende, fordi karakteren nu i det mindste var blevet etableret mere eller mindre ordentligt tidligere i historien. Men altså... som Kruse siger, så skulle de bare have droppet Jokeren helt og lige ladet ham få en breather.

    The Insider25-03-22 10:41

  • ★★★★0

    Man kunne også bare fortsætte med det, man allerede etablerede i The Batman. Man behøver jo ikke introducere ny skurk hver film tænker jeg. 

    Babo25-03-22 10:48

  • ★★★★0

    Batman har så mange interessante skurke, så det er sgu’ trættende at de ikke lader Joker hvile for en stund.

    Ja det må satme snart være tid til at The Condiment King får rampelyset.

    Eller The Ventriliquest.

    Og skal vi ha en uspekuleret type også så kunne The Mad Hatter være et godt bud, her ku man virkelig også lege med den visuelle side.

    Elwood25-03-22 13:16

  • 0

    Jeg havde faktisk troede at The Court of Owls skulle have spillet en rolle i den her film. Jeg lod mig det lidt bilde ind efter første trailer, og havde set lidt frem til det.

    the-new-meister25-03-22 15:51

  • 0

    Jeg havde faktisk troede at The Court of Owls skulle have spillet en rolle i den her film. Jeg lod mig det lidt bilde ind efter første trailer, og havde set lidt frem til det.

    Filmen lader til at have hentet inspiration derfra og The Gates of Gotham. Begge kunne være interessante fortsættelser.

    Lord Nikon25-03-22 18:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen