Sean Astin: "Goonierne 2" er nok lagt i graven

Sidste salgsdato for en 2'er er nok overskredet.

Tilbage i 2014 fortalte "Goonierne"-instruktøren Richard Donner, at han ville lave en 2'er til den populære 80'er-adventurefilm med ham selv bag kameraet og de originale Goonies tilbage.

Her fem år efter ser det dog ud til, at de planer er lagt permanent på is. Sean Astin, der spillede en af Goonierne, fortæller til Collider, at sidste salgsdato for en 2'er nok er overskredet.

"Jeg tror, vi har passeret det punkt, hvor det vil være rigtigt for alle os originale cast-medlemmer at lave en fortsættelse."

Dertil kommer, at ingen af skuespillerne tilsyneladende er villige til at gøre det uden Richard Donner, som i dag er 88 år og ikke har instrueret en film i 13 år.

Foruden Sean Astin medvirkede bl.a. Josh Brolin og Corey Feldman i filmen fra 1985.

Kommentarer

Sean Astin: "Goonierne 2" er nok lagt i graven

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen