Jeg har bestemt ikke personligt haft nogle kontroverser med den kære hr. Juul Carlsen - jeg synes bare (og det var det jeg forsøgte at illustrere med referencen), at han tidligere har leveret miskalkulerede svadaer på samme måde, som hans udtalelser i denne ombæring er lidt (i MIN optik i hvert fald - jeg vedkender gerne, at det her alt sammen er meget subjektivt og følelsesdrevet for alle parter) uheldige, mildest talt, og at han kan se problemer, der ikke eksiterer OG omvendt.
Carlsen tager på INTET tidspunkt i dén artikel stilling til anklagernes validitet - altså ud over at betvivle dem. Intet "man kan jo aldrig vide". Intet "det kunne jo godt være, når man taget anklagernes massive mængde og alvorlighed i betragtning og samtidig ser, at manden ikke benægter anklagerne og samtidig går i behandling, at der måske er lidt hold i det." Han går direkte fra yndlingsrollerne til den gabestok, han fornemmer.
Denne gang ligner det, at 'medierne lugter blod', siger han.
Han har allerede taget stilling. Han føler, der er tale om en koldblodig gabestok. Hvis han i det mindste havde været mere tvetydig, som du trods alt er, NightHawk, havde jeg haft større respekt.
- Samtidig er det trist, at en mand som Kevin Spacey aldrig får en chance for at rense sig selv. I princippet kan du eller en anden jo sige, at Clint Eastwood ragede på dig, da du interviewede ham, og så kører toget. Og det er umuligt at stoppe.
SELVFØLGELIG får han da mulighed for at rense sig selv! Han kan forholde sig til anklagerne. "Aldrig"? En klokkeklart skyldig psykopat som Bill Cosby fik en rettergang og blev tilmed frikendt pga. en uenig jury. Og så synes jeg, det er usmageligt at inddrage et hypotetisk, fuldstændig fiktivt scenarie med Eastwood - det understreger med det samme igen, at han antyder, Spacey-sagen er fiktiv. Og så finder jeg det i øvrigt usmageligt, at han insinuerer, at det er såre simpelt bare at fyre en anklage af sted, som om det på ingen måde kræver mod eller viljestyrke at stå frem som offer.
Jeg havde heller ikke følt, at det var for fedt, hvis der udkom en artikel om Cosbys bedøvelse og voldtægt af flere kvinder over flere årtier, hvor Per Juul Carlsen lagde ud med at sige: "Jeg synes, han var hylende skæg i The Cosby Show. Jeg kan godt love dig for, at jeg klaskede mig selv på låret utallige gange, og at mine lattermuskler i dén grad fik en på sinkadusen. I øvrigt... det skal jo først lige bevises det her. Vi har kun en masse kvinders udtalelser. Ingen af dem huskede at tænde for en diktafon eller et kamera, før de mistede bevidstheden. Jeg kunne sige det samme om Eastwood, og så ruller snebolden, du ved."
Og hvis nogen siger "Jamen, Johan! Du kan jo slet ikke sammenligne disse sager! Cosbys er meget mere alvorlig", vil jeg gerne høre et argument for, hvorfor validiteten af anklager i så høj grad afhænger af deres specifikke natur.
Der bliver konstant talt om, at alle de her anklager skal bevises fuldkommen uomtvisteligt. Og selvfølgelig er beviser jo hjørnestenen i enhver efterforskning og rettergang. Men SELVFØLGELIG kan mange af disse anklager ikke bevises på den konventionelle CSI-facon. Men når du har et enstemmigt kor af denne størrelsesorden... og nej, NightHawk, jeg har ingen personlig relation til nogle af ofrene og har ikke noget indgående kendskab til dem, men du kan være stensikker på, at seriøse medier som Variety og The Hollywood Reporter, der har rapporteret om disse sager, ville have optrevlet noget i rekordfart, hvis der var noget... så du har en masse folk, der TØR stå frem... du har en masse folk, der ANONYMT står frem... du har en bror, der kalder Kevin for et "monster" og siger han er enormt løgnerisk og manipulerende... du har en anklaget, der ikke benægter (og jeg skal lige sige, at jeg sagtens kan købe Spaceys forklaring om, at han ikke husker "Rapp-aftenen" pga. fuldskab og i det mindste beundrer ham for alligevel på sin vis at undskylde, selvom undskyldningen er sindssygt forfejlet) og samtidig vælger at gå i behandling. Skulle han bare gå i behandling som et PR-stunt? Kollegaerne vil have hævn, fordi han er et røvhul; Rapp vil have hævn, fordi hans karriere ikke er lige så fed som Spaceys; Spaceys bror vil have hævn, fordi han er sur over, at faderen mest tæskede ham... det er en sammensværgelse, som selv ikke Oliver Stone ville kunne udtænke.
Ligesom med Cosby-sagen og ligesom med BBC-stjernen Jimmy Saville, som havde misbrugt 500 børn (og er der en magisk grænse for, hvornår vi kan sige, at der NU er nok anklager til, at manden MÅ være skyldig?) og døde som en helt og fik en storladen begravelse, længe før at alle de misbrugte turde stå frem, så må der komme et punkt, hvor mængden og alvoren af anklager (kombineret med de anklagedes validitet og troværdighed) simpelthen spiller en rolle. To veninder lavede en rystende dokumentar om tre søskende, som er voksne nu og alle blev misbrugt seksuelt af deres far som små. Hvordan skal de kunne bevise det? Deres traumer, der havde derevet flere af dem til selvmordens rand, kan jo ikke høstes fra hukommelsen med sci-fi-teknologi. Kan du nævne én lignende sag for mig af lignende proportioner, hvor så mange anklagende stod frem, og det hele viste sig at være løgn og latin? Nej, hævnmotivet er ikke en decideret UMULIG faktor. Det er heller ikke umuligt, at Gud eksisterer. Det er ikke umuligt, at Kim Wall døde af kulilteforgiftning og Peter Madsen så tænkte "åh nej, de tror sikkert, jeg dræbte hende, hvis jeg tog hende op til overfladen nu! Må hellere skære hende i småstykker og smide hende ned på havets bund, så hun aldrig bliver fundet!" Men tror jeg på det? Nej, ikke en døjt.
Og nu ved jeg godt, at det alt sammen måske nok klinger lidt hysterisk, og at nogle måske vil tænke "han sidestiller Spacey-sagen med episoder og traumer, der er langt mere ubehagelige eller har ingen relevans", men jeg gør det igen for at demonstrere det problematiske ved i en sådan grad at affeje et så stort kor af anklagere og smoking guns, der samtidig bakkes op af ry og statistikker. Og når folk hævder at ville se sandheden an først, hælder de 70-80% mere til Spacey alligevel. Havde de mon gjort det samme, hvis Spacey havde anklaget en fyr som Rapp, som de intet kendte til? Undskyld, det er et hypotetisk scenarie, som vi ikke skal spilde tid på, men jeg kan ikke undsige mig tanken.
Og når nu vi alligevel har travlt med at stille spørgsmålstegn ved 10-15 menneskers (and counting) troværdighed, tænker jeg ikke, det er et stretch at stille spørgsmål ved ÉN sølle mands motiver og pointere, at en lynende intelligent herre som Spacey da udmærket godt er klar over, at hvis han forgriber sig på en 14-årig dreng til en privat fest, på en fremmed mand på et afsides toilet eller i en bil på vej til et filmset (osv. osv.), så er det ord mod ord, og ingen årvågen politibejtent eller rullende kamera er der til at indfange øjeblikket.
Og det vrimler da med "meget dominerende, arrogant og frembrusende" personligheder både i og uden for Hollywood. Hvorfor er der så ikke flere af disse tidligere, som er blevet udsat for et bombardement af (om de så er falske eller ufalske) anklager af denne karakter? Det er jo super let - man kunne jo fx bare sige det om Clint Eastwood, hvis man hadede manden!
Og så må jeg slutteligt - og måske vigtigst af alt - indskyde, at jeg ikke har den MINDSTE følelse af, at de folk, der forsvarer Spacey (om det så er med mådeholden og sober retorik eller afsrækkende aggressivitet, og begge dele er blevet set i dette forum), på nogen måde "ser let på" (altså, ud over at nogle selvfølgelig mener, at de her Spacey-overgreb er ren hysteri, og at jeg derfor godt kan gå ud og efterabe anklagerne, uden at det bør udløse mærkbare følger) eller blåstempler de handlinger eller de endnu være gerninger, som jeg også er kommet ind på i ovenstående. NightHawk, du er en lynende intelligent, velovervejet herre, som jeg har haft masser af fede debatter med her og andetsteds. Masser af respekt og beundring herfra til dig, og jeg er sgu ked af at høre, at du fornemmer, jeg anfægter din anstændighed, og det har på ingen måde været min intention. Men jeg kan altså bare ikke sige mig fra - som det (ofte ALT for) følelsesladede menneske jeg nu engang er - at blive trist til mode og desillusioneret over det modsvar, som Spacey-sagen har affødt. Vi er nu engang forskellige, og det er helt i orden, og jeg kan godt se, at jeg i min vredesrus har været lidt for fandenivoldsk og voldsom i min retorik. Men jeg må gentage, at jeg efterlades med en virkelig dårlig smag i munden af det her efterspil.
