Sex-skandale mod Brett Ratner lægger Playboy-film på is

Sex-skandalerrne ruller videre i Hollywood, og nu er også instruktøren Brett Ratner ("Rush Hour", "X-Men: The Last Stand") blevet ramt af lavinen.

En række kvinder og skuespillerinder er nu trådt frem og har anklaget Brett Ratner for sex-overgreb.

Blandt de mest prominente er måske Natasha Henstridge ("Species", "The Whole Nine Yards"), som fortæller, at hun som 19-årig model mødte Ratner – som dengang var en 24-årig musikvideo-instruktør – til en fest, og at han tvang hende til at give ham oralsex.

De mange anklager får nu konsekvenser, idet den planlagte film om den afdøde Playboy-legende Hugh Hefner, der skulle være instrueret af Ratner, er blevet lagt på is.

Brett Ratner har tidligere udtalt: "Hugh Hefner startede en seksuel revolution indenfor murene af det legendariske mansion ved at benytte siderne i Playboy Magazine og sin berygtede livsstil til at opbygge et globalt imperium, der inkluderede udgivelser, klubber, kasinoer og tv-selskaber."

Om filmen om den dameglade Hefner nogensinde vil se dagens lys oven på den aktuelle situation i Hollwywood, virker tvivlsomt, og Jared Leto – der ellers var blevet rapporteret til at skulle spille Hefner i filmen – fortæller nu via en repræsentant, at han rent faktisk aldrig har været tilknyttet filmen, og at han i øvrigt ikke vil arbejde sammen med Ratner i fremtiden.

Kommentarer

Sex-skandale mod Brett Ratner lægger Playboy-film på is

  • ★★★★0

    Han HAR altså meldt rent ud, at han ikke slog hende!! Han gjorde det ikke! Det er noget bullshit!!!

    Flot, nu fik du mig til at kyle en ske på min computerskærm ... 

    Lars! 6-11-17 22:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen