Det bliver så uden min deltagelse. 1'eren var i min bog så ligegyldig og generisk, at jeg droppede den sidste halve time.

"Shang-Chi 2" er officielt på vej
Og Destin Daniel Cretton sidder nok en gang i instruktørstolen.
Marvels største MCU-film i år, "Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings", får en fortsættelse.
Den første film, som udkom i biffen i start-september, har i skrivende stund indtjent godt 430 mio. dollars på verdensplan – altså mere end Marvels "Black Widow" (380 mio. dollars) og "Eternals" (386 mio. dollars).
Derfor giver det god mening, at Marvel og selskabets ejere hos Disney har fået blod på tanden. Deadline kan bekræfte, at Destin Daniel Cretton vender tilbage bag kameraet for at lave den næste film om den asiatiske superhelt.
Se også: Moovy TV: Bag om "Black Widow" med David Harbour og O-T Fagbenle
"Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings" er faktisk årets hidtil mest succesfulde film ved de amerikanske biografers billetluger – og selvom filmen sikkert bliver overhalet af næste uges "Spider-Man: No Way Home", er det en imponerende bedrift for en film om en Marvel-figur, der slet ikke er lige så kendt som Iron Man, Thor og Hulk.
Ud over at lave den næste "Shag-Chi"-film er Cretton også blevet hyret til at lave en Marvel-serie til Disney+. Vi ved intet om serien, ud over at den (ifølge Variety) bliver en komedieserie.
Vi ved heller ikke, hvornår Shang-Chi atter svinger med sine magiske ringe i biografmørket, men eftersom Marvels filmmaskineri allerede er sakket bagud på grund af pandemien, er det ikke usandsynligt, at superhelten først gør comeback i 2024 eller senere.