Shannen Doherty vender tilbage til Beverly Hills 90210

Samtidig har den nye serie fået en titel.

Det har tidligere været meldt ud, at Jennie Garth, Jason Priestley, Tori Spelling, Ian Ziering, Brian Austin Green og Gabrielle Carteris ville vende tilbage til det velkendte postnummer, når "Beverly Hills 90210" rebootes.

Efter Luke Perrys død har det været usikkert, om også Shannen Doherty – der siden 2015 har været i behandling for brystkræft – ville vende tilbage, men det bekræfter skuespillerinden nu på Instagram med et billede af det gamle slæng.

Billedet, der kan ses herunder, er ledsaget af teksten: "Ja, det er officielt. Det virkelige spørgsmål er... vil vi stadig have det kluns på?"

Den nye serie – der får titlen "BH90210" – vil ikke blive en direkte fortsættelse til serien, men vil i stedet være en slags satirisk serie, hvor skuespillerne spiller karikerede udgaver af sig selv, mens  de forsøger at få en tv-kanal til at søsætte et reboot af 90'er-serien.

Kommentarer

Shannen Doherty vender tilbage til Beverly Hills 90210

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen