Shia LaBeouf afviste rolle i "Suicide Squad"

DC's "Suicide Squad" har vist sig at indeholde mindst lige så mange interessante historier om produktion og konceptudvikling som dem, der er havnet i den endelige film. Flere af disse gode bag om-historier kommer Shia Labeouf med i et større Variety-interview.

Labeouf afslører først og fremmest, at han blev spurgt af filmens instruktør, David Ayer, om han ikke ville spille rollen som Lieutenant GQ Edwards. Labeouf afviste med begrundelse, at han ingen intention havde om at spille med i flere store franchisefilm som "Transformers", og rollen gik i stedet til Scott Eastwood.

Af andre interessante ting fortæller Labeouf, at Will Smiths tilslutning til projektet medførte, at GQ Edwards og Tom Hardys Rick Flag, som Joel Kinnaman senere overtog, "blev formindsket for at gøre Wills større".

Selv hvis den unge skuespiller, der de seneste år foruden skæve roller som i "Nymphomaniac" har gjort sig bemærket som selviscenesættende multikunstner og provokatør, havde sagt ja til rollen, er det dog næppe sikkert, at han var kommet med i "Suicide Squad". I et møde med folk fra Warner Bros. fik han således mere eller mindre af vide, at "ah, du må være skør. Du er en god skuespiller, men ikke til den her film."

Shia LaBeouf er ikke skuffet over ikke at være med i "Suicide Squad", hvilket han til gengæld er over ikke at være med i Andrew Dominiks moderne westernklassiker "The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford". Overfor Variety røber Labeouf, at han havde som sin store drøm at spille rollen som "kujonen" Robert Ford, der gav Casey Affleck en Oscar-nominering.

"Fyren (Casey Affleck, red.) er f****** genial. Du ser ham og siger til dig selv 'jeg kunne aldrig have gjort det der'. Men jeg ville så gerne have haft rollen. Vi gik allesammen efter den. Hele vores generation gik efter den. Ben Foster og Casey var der. Alle ville have den", erkender Shia Labeouf beklageligt.

Kommentarer

Shia LaBeouf afviste rolle i "Suicide Squad"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen