Sigourney Weaver vender tilbage i "Ghostbusters 3"

Samtidig antyder skuespillerinden, at Bill Murray og Dan Aykroyd også er ombord på projektet, der samler op på historien fra 1980'erne.

Den kvindelige stjerne fra de to originale "Ghostbusters"-film har bekræftet, at hun gentager rollen som Dana Barrett i Jason Reitmans kommende "Ghostbusters 3".

"Det bliver sindssygt at arbejde sammen med de gutter igen," udtaler Weaver begejstret ifølge Movieweb, hvilket kunne tyde på, at flere af de originale skuespillere – såsom Bill Murray, Dan Aykroyd, Rick Moranis og Ernie Hudson – også vil være at finde på rollelisten til tredje kapitel i sagaen om de uimodståelige spøgelsesjægere, der første gang blev introduceret i Ivan Reitmans "Ghostbusters" fra 1984.

D'herrer Murray og Aykroyd har begge udvist interesse for igen at give den i rollerne som hhv. Peter Venkman og Raymond Stantz fra de originale film, og hvis de to legender ender med at slutte sig til det nye eventyr, vil de atter kunne opleves sammen i juli 2020, hvor "Ghostbusters 3" får premiere.

Du kan læse brugeranmeldelsen af den første "Ghostbusters" her.

Kommentarer

Sigourney Weaver vender tilbage i "Ghostbusters 3"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen