Skulderskade tvinger Harrison Ford til at tage tre måneders pause fra "Indiana Jones 5"

Den uheldige (og snart 79-årige) superstjerne skal måske opereres ovenpå sit uheld.

Som tidligere rapporteret kom Harrison Ford for nylig galt af sted under indspilningen til det meget imødesete femte kapitel i "Indiana Jones"-sagaen.

Den 78-årige legende pådrog sig en skulderskade i forbindelse med en actionsekvens om bord på et tog, der nu tvinger Indiana Jones-skuespilleren til at tage tre måneders pause fra optagelserne. Det bekræfter Daily Mail i England.

Skulderen er angiveligt så medtaget, at Ford måske skal igennem en operation, inden han kan vende tilbage til arbejdet på den endnu unavngivne film.

Læs også: Harrison Ford bliver tilsyneladende gjort yngre med CGI i "Indiana Jones 5"

Filmmagerne forsøger nu at tilpasse og justere produktionsplanen i forhold til den nye situation for at være så effektive som muligt, mens Harrison Ford kommer til hægterne igen.

På rollelisten til den femte film i den berømte adventure-saga finder vi blandt andre vores egen Mads Mikkelsen i en stor skurkerolle, mens legendariske John Williams skal levere underlægningsmusikken

I instruktørstolen finder vi James Mangold ("Logan"), og i skrivende stund hedder premieredatoen på "Indiana Jones 5" stadig 29. juli 2022.

Kommentarer

Skulderskade tvinger Harrison Ford til at tage tre måneders pause fra "Indiana Jones 5"

  • ★★★★★★0

    Øv da! Håber det lykkes at færdigøre filmen. Jeg forventer ingen Raiders eller Indy 3, men mine forventninger (eller måske nysgerrighed) er steget pga Mangold iscenesætter fremfor Spielberg (trist at sige det, men sådan er det). 

    De rammer nok desværre ikke den lidt mere rå tone fra Raiders, tror jeg de fravælger. Men ville være fedt! 

    Jeg er blevet lidt i tvivl. Er det Disney eller Paramount der står bag?

    T. Nielsen 3-07-21 11:04

  • ★★★★1

    Jeg er blevet lidt i tvivl. Er det Disney eller Paramount der står bag?

    Disney :-)

    The Insider 3-07-21 11:17

  • ★★★★★★1

    Disney :-)

    Tak:) 

    T. Nielsen 3-07-21 11:30

  • 0

    Indiana Jones V: Togtur med Plejehjemmet

    T'hain 3-07-21 13:39

  • 0

    Han er da uheldig.

    Weird_J 3-07-21 13:50

  • ★★★★★★0

    Han er da uheldig.

    Han er gammel og vil gøre ting som han bedre kunne for 20 år siden.

    T. Nielsen 3-07-21 15:18

  • 0

    Han er da uheldig.

    Han er gammel og vil gøre ting som han bedre kunne for 20 år siden.

    Ja, så som at sidde og rulle medisteren ude i sin trailer. Det er hårdt for skulderen :-)

    TheRealLukeSkywalker 5-07-21 10:58

  • ★★★★★★0

    Ja, så som at sidde og rulle medisteren ude i sin trailer. Det er hårdt for skulderen :-)

    Det klarer makeuppen da:-P

    T. Nielsen 5-07-21 11:22

  • 0

    Ja, så som at sidde og rulle medisteren ude i sin trailer. Det er hårdt for skulderen :-)

    Er det hvad jeg tror det er? Eller en reference, som jeg bare ikke forstår?

    ZimaBlue 5-07-21 18:21

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen