"Slumdog Millionaire 2" er på vej

Den første "Slumdog Millionaire" vandt otte Oscars for 15 år siden.

Selvom den i sin tid vandt otte Oscars, blev skamrost af kritikerne og indtjente næsten 400 mio. dollars på verdensplan (og den havde vel at mærke blot kostet 15 mio. dollars at producere), så har der pudsigt nok ikke floreret megen snak om en potentiel fortsættelse til "Slumdog Millionaire" – måske fordi det britisk-indiske romantiske drama ikke just lagde op til en 2'er.

Men nu rapporterer Deadline, at både "Slumdog Millionaire 2" og en tv-serie baseret på etteren er på vej.

I den første "Slumdog Millionaire", som blev instrueret af Danny Boyle ("Trainspotting", "28 Days Later") spillede Dev Patel ("Monkey Man", "The Green Knight") den 18-årige Jamal fra Indiens slumkvarterer, som deltager i quizshowet "Hvem vil være millionær?", hvor han bruger sine oplevelser og minder fra sit ekstraordinære liv på gaden til at kæmpe sig frem mod den helt store gevinst.

Læs også: "28 Years Later" officielt på vej – Danny Boyle instruerer

Det vides endnu ikke, om Patel og/eller Boyle vender tilbage, men ifølge en pressemeddelelse vil "Slumdog Millionaire 2" fortælle "det næste kapitel af Jamals rejse," så der er altså ikke tale om et reboot eller en genindspilning.

Vi ved heller ikke, hvornår "Slumdog Millionaire 2" går i produktion eller udkommer, men planen er, at den udkommer i biograferne og altså ikke på en streamingtjeneste.

Kommentarer

"Slumdog Millionaire 2" er på vej

  • ★★★★★1

    Håber den kommer samtidig med Titanic II og Gladiator III…

    David Lund28-11-24 16:52

  • 0

    Slumdog Billionaire?

    Elgsdyr28-11-24 19:32

  • ★★★★★★0

    Håber den kommer samtidig med Titanic II og Gladiator III…

    Stop nu med at fyre ideer af - Titanic II ender jo bare med at blive lavet ;-)

    De hævede båden, svejsede den sammen - og prøvede den gang mere …

    Wayne29-11-24 07:32

  • ★★★★★0

    Stop nu med at fyre ideer af - Titanic II ender jo bare med at blive lavet ;-)

    De hævede båden, svejsede den sammen - og prøvede den gang mere …

    Hvem siger Jack døde?=)

    David Lund29-11-24 10:28

  • ★★★★★★0

    Hvem siger Jack døde?=)

    Nej han fik “kolde fødder” og fakede at gå til bunds - og dykkede over bag en af redningsbådene- nu er han tilbage, 107 år senere - nu som bakkesangerinde, udlånt til det nye Titanic - men stadig med en blyant i lommen - klar til at lokke tøjet af unge piger!

    Wayne29-11-24 10:39

    Lyder som om Titanic II bliver en musical af Baz Luhrmann!

    David Lund29-11-24 12:02

  • ★★★★★★0

    Lyder som om Titanic II bliver en musical af Baz Luhrmann!

    Præcist ;-)

    Wayne29-11-24 15:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen