SpaceX sender Tom Cruise ud i verdensrummet i år

De fleste i Hollywood havde nok tænkt, at det at lave en film i det virkelige verdensrum ville være en impossible mission...

Som vi rapporterede her på Moovy tilbage i maj sidste år, så agter Tom Cruise at være den første Hollywood-kendis, som vitterligt skyder en spillefilm i verdensrummet. Ikke foran en green screen eller på et filmset – nej, i det virkelige verdensrum.

Elon Musk, manden bag rumfartsvirksomheden SpaceX, har for længst sagt ja til at skyde Cruise ud i rummet via en af selskabets rumraketter, og Doug Liman ("The Bourne Identity", "Edge of Tomorrow") både skriver og instruerer løjerne.

Læs også: Forfatteren bag Jack Reacher: Tom Cruise er for gammel til at lave actionfilm

Og den 58-årige Cruise har tydeligvis været lige så frustreret over livet på Jorden i 2020 som alle os andre, for han har aftalt med Musk og NASA at besøge den internationale rumstation allerede i år.

Måske er det endda Cruises tydelige utilfredshed over kollegaernes ageren bag kameraet på "Mission: Impossible 7", som har givet ham lyst til at forlade kloden hurtigst muligt. Hvorom alting er, så drager Cruise tilsyneladende 400 kilometer op over havoverfladen og gæster den internationale rumstation i oktober.

Cruise kommer til at udfylde én af de fire pladser i SpaceX's Crew Dragon-rumskib. Prisen på sådan en billet under normale omstændigheder? Sølle 55 mio. dollars (altså cirka 330 mio. kroner).

Cruise skal angiveligt bo på rumstationen i ti dage. Hver dag vil koste Cruise omtrent 35,000 dollars, hvilket formentlig er en overkommelig udgift for Hollywoods nok største filmstjerne i nyere tid.

Undertegnede satser naturligvis på at få udbetalt nogle royalties efter at have præsenteret den oprindelige idé til projektet for Cruise på den røde løber i Dubai tilbage i december 2011! Se beviset her:

Kommentarer

SpaceX sender Tom Cruise ud i verdensrummet i år

  • ★★★★★★1

    Space-Cruise.

    Du bliver forgyldt Johan :-)

    Wayne 7-01-21 09:22

  • ★★1

    Kan de ikke også sende Trump ud i rummet? 

    Helst uden rumdragt eller noget. Bare fyr ham afsted i en specialbygget Trump kanon. Rettet lige mod solen, tak! :D

    Essal 7-01-21 09:54

  • 1

    Kan de ikke også sende Trump ud i rummet? 

    Helst uden rumdragt eller noget. Bare fyr ham afsted i en specialbygget Trump kanon. Rettet lige mod solen, tak! :D

    Er det ikke mere til den mørke side af månen han skal sendes?

    Jeffe 7-01-21 10:39

  • ★★★★0

    Space-Cruise.

    Du bliver forgyldt Johan :-)

    Ja tak! Gyldne nuggets til alle til premieren!

    Kan de ikke også sende Trump ud i rummet? 

    Helst uden rumdragt eller noget. Bare fyr ham afsted i en specialbygget Trump kanon. Rettet lige mod solen, tak! :D

    Hvis nogen starter en kickstarter på de 55 mio. dollars, som pladsen på rumraketten koster, så er jeg klar på at tømme min opsparing!

    The Insider 7-01-21 10:46

  • ★★★★0

    Apropo, så har Elon Musk netop overhalet Amazon's Jeff Bezos og er nu verden rigeste mand med en net worth på 185 milliarder dollars. Det er ca. det halve af Danmarks årlige nationalprodukt...

    Og det på trods af, at han ikke tjener vildt mange penge. Hans nye status er udelukkende et resultat af den astronomiske stigning i værdien af aktierne i hans Tesla. SpaceX er vist endnu ikke særlig profitabel og er heller ikke børsnoteret.

    chandler75 7-01-21 18:28

  • ★★★0

    Er der virkelig så mange der kører rundt i de der Tesla biler? 

    Aranyhajú Nyárszépe 7-01-21 19:00

  • ★★★★0

    Er der virkelig så mange der kører rundt i de der Tesla biler? 

    Nej :)

    Tesla er blevet mere en teknologivirksomhed end en bilvirksomhed. Eller det er i hvert fald det, der har drevet aktieprisen op.

    chandler75 7-01-21 19:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen