Spansk instruktør favoritten til at instruere "Suicide Squad 2"

Det ser ud til, at Mel Gibson har afvist tilbuddet om at instruere fortsættelsen til "Suicide Squad" fordi en ny instruktør er nu favoritten til jobbet. Denne instruktør er spanske Jaume Collet-Serra, der senest instruerede haj-filmen "The Shallows".

Collet-Serra har lavet en lang række genrefilm, og nogle af de film, han har instrueret, er "Non-Stop", "Unknown Identity" og "Orphan". Warner Bros. ser ham altså som den ideelle instruktør til "Suicide Squad 2".

David Ayer instruerede den første film, og de fleste fans og kritikere var langt fra tilfredse. Spørgsmålet er derfor, om Jaume Collet-Serra er i stand til at levere en bedre film. Ayer vender netop ikke tilbage bag kameraet på fortsættelsen, da han arbejder på en "Gotham City Sirens"-film i det samme univers.

Det vides endnu ikke, hvilke af de skurkagtige karakterer der vender tilbage i næste kapitel. Sikkert og vist er det dog, at Collet-Serra skal levere varen og give fansene noget overraskende. Tiden må vise, hvorvidt han får jobbet og opnår dette.

Kommentarer

Spansk instruktør favoritten til at instruere "Suicide Squad 2"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen