"Spider-Man: Into the Spider-Verse" får en 2´er

Miles Morales ser ud til at vende tilbage som Spider-Man.

"Spider-Man: Into the Spider-Verse" blev et overraskende hit både kritikermæssigt og kommercielt, da den udkom sidste år. Her på Moovy fik filmen fuldt hus – 6 stjerner.

Det kommer derfor måske ikke som den store overraskelse, at en 2'er nu gør sig klar til at svinge ind i biograferne.

Den første film følger den unge Miles Morales, som udvikler superkræfter, da han bliver bidt af en edderkop. Filmen introducerer også Spider-personer fra andre dimensioner, herunder Spider Gwen, Spider Ham og Peter Parker. 

Se også: Bedste Spider-Man?

"Spider-Man: Into the Spider-Verse" løb desuden med Oscaren for Bedste animationsfilm for næsen af bl.a. Pixar-filmen "De utrolige 2" og Wes Andersons "Isle of Dogs".

Den nye film har premiere i USA 8. april 2022.

Kommentarer

"Spider-Man: Into the Spider-Verse" får en 2´er

  • ★★★★★★1

    Ja det måtte jo ske:) Ikke at det generer mig, at de laver flere. Jeg går dog heller ikke og venter i spænding. Uanset, så havde der været noget smukt ved at den bare have fået lov til at stå alene. 

    T. Nielsen 3-11-19 12:53

  • ★★★★★★1

    Ja det måtte jo ske:) Ikke at det generer mig, at de laver flere. Jeg går dog heller ikke og venter i spænding. Uanset, så havde der været noget smukt ved at den bare have fået lov til at stå alene. 

    Helt enig. Nu skal en efterfølger helst overgå originalen - og det sker sjældent. Men pengene bestemmer - og al markedsføring er billigere til den næste, i forhold til en anden original.

    Wayne 3-11-19 14:25

  • 0

    Synes den første var god, så glæder mig til mere :)

    Ronni Pedersen 3-11-19 16:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen