Spider-Man får masser af tid i "Captain America: Civil War"

De første (positive) reaktioner på "Captain America: Civil War" blev delt på sociale medier i weekenden af udvalgte anmeldere, som har fået lov at se filmen før alle andre. De har efter sigende været forsigtige med spoilers, men en interessant detalje er dog kommet frem, som nok vil overraske en del.

Spider-Man, som egentlig ejes af Sony, men som efter skuffende salgstal på "The Amazing Spider-Man 2" nu bliver lejet ud til Marvel, kommer som bekendt til at spille en rolle i den kommende "Captain America: Civil War". Det sker i form af et nyt take på karakteren med en ny skuespiller - Tom Holland.

Den overraskende nyhed er, at Peter Parker/Spider-Man får omtrent en hel halv times skærmtid: 10 minutter uden dragten og 20 minutter med den. Hvad han vil lave denne halve time afsløres naturligvis ikke, men dette understreger, at han næppe vil spille en marginal rolle i spliden mellem Captain America (Chris Evans) og Iron Man (Robert Downey Jr.).

"Captain America: Civil War" har premiere 28. april i år, mens Spider-Mans egen film er sat til at få premiere 6. juli 2017. 

Kommentarer

Spider-Man får masser af tid i "Captain America: Civil War"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen