“Den havde jeg ikke lige set komme”. Spotlight er et glimrende, velspillet, traditionelt drama. I love that shit. Den burde dog ikke have fået titlen i år. Jeg ville have sagt Revenant indtil i går, hvor jeg genså Steve Jobs, som jeg mener er årets bedste. Både mht. film, skuespiller og manuskript. Jeg tror, jeg smed en 9’er efter den første gang, men jeg giver den gerne en 10’er. Den er simpelthen blændende.
"Spotlight" sejrer ved årets Oscar-uddeling
De to danske film, "Krigen" og "The Look of Silence", måtte gå tomhændede ved årets Oscar-uddeling, hvor "Spotlight" vandt prisen for Bedste film. Selvom "Spotlight" vandt hovedprisen ved ceremonien, blev "Mad Max: Fury Road" showets helt store vinder. Actionbraget vandt hele seks priser, heriblandt prisen for Bedste klipning og Bedste kostumer.
"The Revenant", som mange havde udråbt som showets helt store favorit, måtte nøjes med priserne for Bedste instruktør, Bedste fotografering og Bedste mandlige hovedrolle til Leonardo DiCaprio. De øvrige skuespilpriser gik til Brie Larson for "Room", Mark Rylance for "Spionernes bro" og Alicia Vikander for "Den danske pige". Prisen for Bedste originale musik gik til den 87-årige komponist Ennio Morricone, der dermed blev den ældste Oscar-vinder nogensinde.
Her kan du se alle Oscar-nattens vindere:
Bedste film: "Spotlight"
Bedste mandlige hovedrolle: Leonardo DiCaprio ("The Revenant")
Bedste kvindelige hovedrolle: Brie Larson ("Room")
Bedste mandlige birolle: Mark Rylance ("Spionernes bro")
Bedste kvindelige birolle: Alicia Vikander ("Den danske pige")
Bedste instruktør: Alejandro G. Iñárritu ("The Revenant")
Bedste originale manuskript: "Spotlight"
Bedste adapterede manuskript: "The Big Short"
Bedste animationsfilm: "Inderst inde"
Bedste ikke-engelsksprogede film: "Sauls søn"
Bedste dokumentarfilm: "Amy"
Bedste fotografering: "The Revenant"
Bedste klipning: "Mad Max: Fury Road"
Bedste originale sang: "Writing’s On the Wall" – "Spectre"
Bedste originale musik: Ennio Morricone ("The Hateful Eight")
Bedste lydklipning: "Mad Max: Fury Road"
Bedste lydmixing: "Mad Max: Fury Road"
Bedste scenografi: "Mad Max: Fury Road"
Bedste makeup og hår: "Mad Max: Fury Road"
Bedste kostumer: "Mad Max: Fury Road"
Bedste visuelle effekter: "Ex Machina"
Bedste live-action-kortfilm: "Stutterer"
Bedste animerede kortfilm: "Bear Story"
Bedste korte dokumentarfilm: "A Girl in the River: The Price of Forgiveness"