"Star Trek Beyond" tilføjer ny karakter kort før udgivelse

"Star Trek Beyond" er færdigklippet og klar til udgivelse til sommer - troede de fleste i hvert fald, indtil det pludselig forlød, at en ny skuespillerinde er føjet til castet, og at nye scener skal optages.

Det er Oscar-nominerede Shohreh Aghdashloo ("House of Sand and Fog"), der slutter sig til sci-fi-actionfilmen, som desuden har Chris Pine, Zachary Quinto, Karl Urban, Simon Pegg, Zoe Saldana og Idris Elba på rollelisten. Aghdashloo har fået, hvad der lyder som en autoritativ rolle som High Command of the Federation. Meget mere vides ikke om karakteren, men da der er tale om en sen tilføjelse, kan man måske konkludere, at karakteren ikke er væsentlig for det overordnede plot (hvis filmen har et). 

"Star Trek Beyond" bliver den 13. officielle "Star Trek"-film og samler trådene op efter "Star Trek Into Darkness" fra 2013. Filmen instrueres af Justin Lin ud fra et manuskript, der bl.a. er skrevet af Simon Pegg, som også spiller Scotty. Filmen får dansk premiere 11. august. Den første trailer blev frigivet allerede i december og kan (gen)opleves herunder:

Kommentarer

"Star Trek Beyond" tilføjer ny karakter kort før udgivelse

  • ★★0

    av... Det tyder ikke godt :(

    Tiany15-03-16 19:22

  • ★★★★0

    Altså, det kan jo være en lillebitte ting. Hvis de følte, at der var noget der manglede en forklaring eller uddybning er det vel ikke en helt åndsvag måde at gøre det.

    gi-jones15-03-16 19:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen