Jeg ejer kun TOS og TNG af serierne på BD. Jeg har egentlig aldrig set nogle af de andre, selv om jeg har haft chancen i mange mange år, da den gamle havde ALT ST på dvd (og var klar til at skifte dem ud med BD). Så jeg har disse serier liggende og har egentlig ofte ville se dem.
"Star Trek: Deep Space Nine" og "Star Trek: Voyager" bliver måske alligevel genudgivet i HD
De to spin-offs er de eneste "Star Trek"-serier, som stadig ikke er tilgængelige i HD.
I årevis har trekkies drømt om at se "Star Trek"-serierne "Star Trek: Deep Space Nine" (1993-1999) og "Star Trek: Voyager" (1995-2001) i High Definition.
Men desværre kan serierne kun købes på dvd og ses på streamingtjenester i dvd-kvalitet. Alle franchisens andre serier, herunder den oprindelige "Star Trek"-serie fra 1960'erne og nyere serier som "Star Trek: Discovery", er udkommet på Blu-ray i HD (1920x1080).
Det skyldes, at selvom serierne i sin tid blev skudt på 35mm-celluoid (som har cirka samme detaljerigdom som 4K-optagelser), så blev råmaterialet efterfølgende overført til videobånd og færdiggjort i langt lavere opløsning, da det gjorde efterarbejdet på serierne markant billigere.
Se også: Første smugkig på ny "Star Trek: Voyager"-dokumentar
Da man udgav alle syv sæsoner af "Star Trek: The Next Generation" i HD på Blu-ray, brugte man årevis på at finde og rense råmaterialet og dernæst stykke afsnittene sammen igen, og desværre var Blu-ray-udgivelserne ikke de storsællerter, som CBS og Paramount havde håbet på.
Og eftersom "Star Trek: Deep Space Nine" og "Star Trek: Voyager" i endnu højere grad gør brug af computereffekter, der skal laves helt fra bunden af, vil de blive endnu dyrere at restaurere – angiveligt en lille milliard kroner pr. serie(!).
Men nu er trekkies blevet overrakt en lille snert af håb: under en nylig "Star Trek"-convention i London blev en af cheferne hos CBS, John Van Citters, spurgt ind til mulige Blu-ray-udgivelser af serierne, og dertil svarede han:
"Jeg tror, det kommer til at ske på et tidspunkt." Senere på Twitter skrev Citters endda også: "Ingen vil hellere se det ske end mig!"
Det er altså stadig uvist, om vi får lov til at se de to populære tv-serier i HD, men som man kan se i vores "Star Trek"-montage fra 2017 herunder, så er der en klar forskel i billedkvaliteten mellem de to spin-offs og resten af "Star Trek"-serierne: