"Star Wars"-fan forvandler Jar Jar Binks til skræmmende Sith Lord - Se det her!

Teorien om, at den forhadte gunganer i virkeligheden er en ond Sith-fyrste, lever i bedste velgående...

Jar Jar Binks hører ikke just til blandt Georges Lucas' mest elskede "Star Wars"-skabninger.

Lige siden den klodsede gunganer gjorde sit indtog i "Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende", er karakteren gang på gang blevet lagt for had af vrede fans.

Kritikken har været så massiv, at Jar Jar-skuespilleren Ahmed Best på et tidspunkt overvejede at tage sit liv som følge af den hårde og helt igennem urimelige medfart.

Læs også: Jar Jar-skuespiller: Jeg dukker næppe op i Obi-Wan-serien

I årenes løb er der desuden opstået en teori om, at den spøjse gunganer i virkeligheden er en grum Sith-fyrste, der besidder Kraftens mørke side, og som står i ledtog med selveste Darth Sidious.

Darth Jar Jar-teorien baserer sig på små hints fra især "Den usynlige fjende".

Nu har en ihærdig "Star Wars"-fan ved navn Kevin Cassidy så skabt et nyt look til Jar Jar, der giver et kvalificeret bud på, hvordan karakteren kunne se ud, hvis gunganeren vitterligt var en rendyrket, ond Sith-fyrste.

Og som det fremgår via følgende link, er Jar Jar unægteligt noget mere skræmmende i Cassidys version, end vi er vant til fra Episode I, II og III:

SE JAR JAR BINKS SOM GRUOPVÆKKENDE SITH-FYRSTE HER.

Der har i øvrigt været rygter fremme om, at Ahmed Best måske vender tilbage som Jar Jar Binks i Disneys kommende miniserie om Obi-Wan Kenobi. 

Kommentarer

"Star Wars"-fan forvandler Jar Jar Binks til skræmmende Sith Lord - Se det her!

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen